{"id":11118,"date":"2023-11-20T10:47:16","date_gmt":"2023-11-20T10:47:16","guid":{"rendered":"https:\/\/sharecontrol.io\/uncategorized-da\/oplysningskrav-i-gennemsigtighedsloven\/"},"modified":"2024-09-20T05:41:05","modified_gmt":"2024-09-20T05:41:05","slug":"oplysningskrav-i-gennemsigtighedsloven","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sharecontrol.io\/da\/abenhedsloven\/oplysningskrav-i-gennemsigtighedsloven\/","title":{"rendered":"Oplysningskrav i gennemsigtighedsloven"},"content":{"rendered":"\n

Form\u00e5let med offentlighedsloven er at give offentligheden adgang til information om, hvordan menneskerettigheder og arbejdsforhold h\u00e5ndteres af norske virksomheder, herunder lovens informationskrav. Loven skal ogs\u00e5 give virksomhederne bevidsthed om deres indflydelse p\u00e5 negative konsekvenser for leverand\u00f8rer og samarbejdspartnere.<\/strong><\/p>\n

Oplysningskrav i gennemsigtighedsloven<\/h1>\n

Da loven om gennemsigtighed tr\u00e5dte i kraft den 1. juli 2022, kunne alle kontakte virksomheder og bede om oplysninger om, hvordan de h\u00e5ndterede faktiske og potentielle negative konsekvenser<\/a>. Dette krav kaldes et informationskrav og er defineret i gennemsigtighedslovens \u00a7 7<\/a>.<\/p>\n\n

Vidste du, at udenlandske virksomheder ogs\u00e5 kan v\u00e6re omfattet af gennemsigtighedsloven? Find ud af mere her.<\/a><\/p>\n\n

\"2<\/figure><\/div>\n\n
<\/div>\n

Hvad er informationskravene?<\/strong><\/h2>\n

Oplysningskrav er et vigtigt element i gennemsigtighedsloven<\/a>, da den p\u00e5l\u00e6gger virksomheder at svare p\u00e5 forbrugernes sp\u00f8rgsm\u00e5l om faktiske og potentielle negative konsekvenser for menneskerettighederne hos deres leverand\u00f8rer. Alle, der \u00f8nsker oplysninger, kan tage skriftlig kontakt til virksomheder, der er omfattet af loven og bede om oplysninger. Dette kan ske via e-mail, fysisk brev eller gennem formularer, som virksomheden har p\u00e5 sin hjemmeside.<\/p>\n\n

Virksomhederne skal derfor svare skriftligt p\u00e5 oplysningskravet inden for rimelig tid og senest inden for 3 uger. Skulle oplysningskravet v\u00e6re uforst\u00e5eligt eller urimeligt, kan virksomheder i nogle tilf\u00e6lde afvise kravet. Hvis det skulle v\u00e6re tilf\u00e6ldet i fremtiden, anbefaler vi at l\u00e6se Forbrugerstyrelsens sider for seneste nyt om afslag p\u00e5 oplysningskrav<\/a>.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Minimumskrav i informationskravet<\/strong><\/h3>\n

Virksomheder skal overholde flere krav for at opfylde informationskravet, det g\u00e6lder b\u00e5de generel information og information om menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold knyttet til et produkt eller en ydelse.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere om grundl\u00e6ggende menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold her<\/strong><\/a><\/p>\n\n

I f\u00f8rste del af oplysningskravet skal virksomheden ligesom i rapporten redeg\u00f8re for bestyrelsens forankring af ansvar og retningslinjer<\/a>. Det g\u00e6lder konkrete tiltag, der iv\u00e6rks\u00e6ttes i tilf\u00e6lde af faktiske eller potentielle negative konsekvenser for menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold. Det kan ogs\u00e5 indeholde, hvilke afdelinger der har ansvaret for de forskellige punkter, eller redeg\u00f8re for hvad bestyrelsens opgaver og ansvar er. Det skal ogs\u00e5 fremg\u00e5, hvordan virksomheden er organiseret og struktureret.<\/p>\n\n

For at kunne reagere p\u00e5 information om menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold knyttet til et specifikt produkt eller en ydelse, skal virksomheden beskrive resultaterne af due diligence-vurderingerne. Detaljer om leverand\u00f8ren, der kan “afsl\u00f8re identiteten”, beh\u00f8ver ikke at fremg\u00e5, men geografi, branche og eventuelt produkt skal fremg\u00e5. Hvis der er f\u00e5 konkrete sager at anmelde, kan virksomheden forklare, hvordan de sikrer gode arbejdsforhold og menneskerettigheder hos deres leverand\u00f8rer.<\/p>\n\n

Det er vigtigt, at virksomheden giver skriftlige, d\u00e6kkende og forst\u00e5elige svar p\u00e5, hvordan de h\u00e5ndterer faktiske og potentielle negative konsekvenser. Det er ogs\u00e5 vigtigt at medtage tiltag, der er iv\u00e6rksat og eventuelle resultater heraf.<\/p>\n\n

I nogle tilf\u00e6lde vil det v\u00e6re muligt at henvise til offentligt tilg\u00e6ngelige oplysninger, gerne ogs\u00e5 din egen udtalelse, hvis dette giver et fyldestg\u00f8rende svar. Forvent midlertidigt at skulle tilf\u00f8je flere oplysninger, da informationspligten kr\u00e6ver, at du besvarer de stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l detaljeret og pr\u00e6cist.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n
<\/div>\n

Personlige oplysninger og forretningshemmeligheder<\/strong><\/h4>\n

Virksomheder n\u00e6vnt i gennemsigtighedsloven er ikke forpligtet til at videregive personoplysninger eller oplysninger, der kan afsl\u00f8re leverand\u00f8rernes identitet. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 forretningshemmeligheder. Hvis dine leverand\u00f8rer har stor risiko for negative konsekvenser, kan du i mellemtiden v\u00e6re n\u00f8dt til at oplyse om branche og produktionssted, som kan give forbrugerne et sk\u00f8n over, hvem leverand\u00f8ren er. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 i den redeg\u00f8relse, der skal offentligg\u00f8res p\u00e5 selskabets hjemmeside senest den 30. juni hvert \u00e5r. <\/p>\n\n

Forbrukertilsynet foretog i 2023 et tilsyn med Posten, efter at Klassekampen klagede over manglende oplysningskrav.<\/a> Klassekampen \u00f8nskede at f\u00e5 tilsendt en liste over leverand\u00f8rer med navne og organisationsnumre for at kunne verificere Postens oplysninger om, hvordan de f\u00f8lger op p\u00e5 tiltagene. Forbrugertilsynet konkluderede, at virksomheden ikke havde brudt loven, og pr\u00e6ciserede, at der generelt ikke var behov for at angive firmanavn og organisationsnummer i oplysningskravet eller erkl\u00e6ringen<\/a>.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Risikobaseret tilgang og proportionalitetsprincippet<\/strong><\/h3>\n

De due diligence-vurderinger, der er foretaget<\/a>, danner grundlag for, hvad du skal svare p\u00e5 i oplysningskravet. Svaret til virksomheden b\u00f8r ogs\u00e5 ses ud fra to principper: en risikobaseret tilgang og proportionalitetsprincippet.<\/p>\n\n

En risikobaseret tilgang<\/strong> betyder, at de foranstaltninger, virksomheden tr\u00e6ffer i due diligence-vurderingerne, skal svare til alvor og sandsynlighed. Dette princip siger derfor, at n\u00e5r sandsynligheden for og sv\u00e6rhedsgraden for negative konsekvenser hos leverand\u00f8ren er h\u00f8j, vil det kr\u00e6ve mere omfattende due diligence-vurderinger.<\/p>\n\n

Proportionalitetsprincippet<\/strong> betyder derimod, at der foretages due diligence-vurderinger ud fra, hvad der forventes af virksomhedens st\u00f8rrelse, karakter og sammenh\u00e6ng. Det betyder, at st\u00f8rre virksomheder kan blive n\u00f8dt til at bruge flere ressourcer og tid p\u00e5 at udf\u00f8re due diligence-vurderinger og reagere p\u00e5 informationskrav.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Samarbejde med andre instanser<\/strong><\/h3>\n

Samarbejde med andre relevante instanser kan v\u00e6re afg\u00f8rende for at styrke gennemsigtighedslovens gennemslagskraft og effektivitet. Dette samarbejde kan omfatte koordinering med tilsynsorganer s\u00e5som den norske forbrugertilsyn eller andre offentlige organer med ansvar for overv\u00e5gning af menneskerettigheder og arbejdsforhold. Ved at dele information og erfaringer med s\u00e5danne instanser kan man v\u00e6re med til at styrke tilsynet med virksomhedernes overholdelse af lovgivningen og identificere de omr\u00e5der, hvor der er behov for en yderligere indsats.<\/p>\n\n

Derudover kan samarbejde med NGO’er, fagforeninger og andre interessegrupper bidrage til at \u00f8ge bevidstheden om gennemsigtighedsloven og dens form\u00e5l blandt den bredere offentlighed. Disse organisationer kan spille en vigtig rolle i at informere og vejlede enkeltpersoner og grupper om deres rettigheder i henhold til loven, samt i at overv\u00e5ge virksomheders overholdelse og rapportere eventuelle brud eller mangler. Gennem et s\u00e5dant samarbejde kan den kollektive indsats for at fremme \u00e5benhed, ansvarlighed og respekt for menneskerettighederne i erhvervslivet styrkes.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Eksempler p\u00e5 informationskrav<\/strong><\/h3>\n

Informationskravene kan variere meget afh\u00e6ngigt af interesseomr\u00e5derne for den person, der anmoder om oplysningerne, og virksomhedens drift. For eksempel kan en forbruger, der k\u00f8ber t\u00f8j, v\u00e6re interesseret i at vide, hvilke foranstaltninger en t\u00f8jproducent tager for at sikre, at arbejderne p\u00e5 deres fabrikker har ordentlige arbejdsforhold. Derfor kan oplysningskravet omfatte konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l om l\u00f8n, arbejdstid, arbejdsmilj\u00f8 og eventuelle foranstaltninger til forebyggelse af overtr\u00e6delser af arbejdstagerrettigheder. Tilsvarende kan en interesseorganisation, der arbejder for menneskerettigheder, anmode om information om, hvordan en virksomhed h\u00e5ndterer risikoen for at bidrage til menneskerettighedskr\u00e6nkelser gennem sine forretningsaktiviteter, for eksempel ved at handle med lande, der har d\u00e5rlige menneskerettighedsrecords.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Undtagelser fra informationskravet<\/strong><\/h2>\n

I nogle tilf\u00e6lde kan organisationer v\u00e6lge at afvise informationsanmodninger fra offentligheden.\nDet g\u00e6lder kun, hvis sp\u00f8rgsm\u00e5let falder ind under de seks betingelser i lovgivningen: <\/p>\n\n

    \n
  1. Anmodningen giver ikke tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at identificere, hvad anmodningen handler om.\nDette punkt d\u00e6kker alle uklare sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvad anmodningen handler om. <\/li>\n\n\n\n
  2. Det n\u00e6ste punkt g\u00e6lder i tilf\u00e6lde, hvor anmodningen virker \u00e5benlyst urimelig.\nDet kan i mange tilf\u00e6lde v\u00e6re sager, der medf\u00f8rer \u00f8konomiske og administrative byrder for virksomheden. <\/li>\n\n\n\n
  3. Ingen har heller ret til oplysninger om personlige forhold.<\/li>\n\n\n\n
  4. Konkurrenceforhold og forretningshemmeligheder er andre undtagelser fra informationskravet<\/li>\n\n\n\n
  5. Klassificerede oplysninger i henhold til sikkerhedsloven er en undtagelse fra informationskravet <\/li>\n\n\n\n
  6. Oplysninger, der er beskyttet i henhold til ophavsretsloven, er undtaget fra oplysningskravet <\/li>\n<\/ol>\n

    Afvisning af informationskrav<\/strong><\/h3>\n

    N\u00e5r en virksomhed afviser en anmodning om information, er det vigtigt, at den, der anmoder om information, forst\u00e5r \u00e5rsagen til afvisningen, og hvordan situationen skal h\u00e5ndteres. F\u00f8rst b\u00f8r man omhyggeligt gennemg\u00e5 de grunde, som virksomheden har givet for afslaget. Dette kan hj\u00e6lpe med at afklare eventuelle misforst\u00e5elser eller manglende oplysninger, der kan v\u00e6re \u00e5rsagen til afslaget. Hvis afslaget forekommer urimeligt eller utilstr\u00e6kkeligt begrundet, kan forbrugeren kontakte Forbrugertilsynet for at f\u00e5 vejledning og eventuel klagebehandling.<\/p>\n\n

    <\/div>\n

    Informationskrav for kr\u00e6nkelser af menneskerettigheder<\/strong><\/strong><\/h2>\n

    Skulle en virksomhed v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 faktiske negative konsekvenser for grundl\u00e6ggende menneskerettigheder hos sine leverand\u00f8rer, skal informationskravet besvares. Reglerne omkring navn, produktionssted og personoplysninger g\u00e6lder ogs\u00e5 i dette tilf\u00e6lde.<\/p>\n\n

    Bliver virksomheden gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 forhold i oplysningskravet, som de ikke har afd\u00e6kket i due diligence-vurderingerne, skal virksomheden foretage nye vurderinger af sine leverand\u00f8rer. <\/p>\n\n

    Dette g\u00e6lder is\u00e6r hvis:<\/strong><\/p>\n\n

      \n
    • Oplysningskravet er tilstr\u00e6kkeligt specificeret<\/li>\n\n\n\n
    • Oplysningskravet g\u00e6lder konkrete negative konsekvenser<\/li>\n\n\n\n
    • Hensynet til verificerbarhed<\/li>\n\n\n\n
    • Principperne om proportionalitet og risikobaseret tilgang<\/li>\n<\/ul>\n\n
      <\/div>\n

      Se flere artikler om gennemsigtighedsloven:<\/strong><\/h4>\n