{"id":12225,"date":"2024-01-03T09:06:59","date_gmt":"2024-01-03T09:06:59","guid":{"rendered":"https:\/\/sharecontrol.io\/uncategorized-da\/grundlaeggende-menneskerettigheder-og-anstaendige-arbejdsforhold\/"},"modified":"2024-09-20T05:38:13","modified_gmt":"2024-09-20T05:38:13","slug":"grundlaeggende-menneskerettigheder-og-anstaendige-arbejdsforhold","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sharecontrol.io\/da\/abenhedsloven\/grundlaeggende-menneskerettigheder-og-anstaendige-arbejdsforhold\/","title":{"rendered":"Grundl\u00e6ggende menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold"},"content":{"rendered":"\n

Gennemsigtighedsloven p\u00e5l\u00e6gger virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, at foretage due diligence-vurderinger af deres leverand\u00f8rer<\/a>. I due diligence-vurderingerne skal virksomhederne unders\u00f8ge potentielle og faktiske negative konsekvenser vedr <\/strong>grundl\u00e6ggende menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold. Endvidere skal der \u00e5rligt og senest den 30. udarbejdes en redeg\u00f8relse for fundene<\/a> og offentligg\u00f8res p\u00e5 virksomhedens hjemmeside. Juni. For at kunne gennemf\u00f8re dette er det vigtigt, at du kender de vigtigste dele af menneskerettighederne.<\/strong><\/strong><\/p>\n\n

<\/div>\n

Grundl\u00e6ggende menneskerettigheder<\/h1>\n

Grundl\u00e6ggende menneskerettigheder defineres som grundl\u00e6ggende rettigheder, som vi alle er berettiget til, uanset k\u00f8n, alder, orientering, livssyn, nationalitet eller bop\u00e6l. Menneskerettigheder giver borgerne generelle rettigheder, mens det er statens pligt at sikre, at rettighederne respekteres.<\/p>\n\n

Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 under navnet “The Universal Declaration of Human Rights<\/a>“. Denne best\u00e5r af 30 forskellige artikler, der definerer, hvad der er en menneskerettighed. Det er denne erkl\u00e6ring, som gennemsigtighedsloven henviser til med menneskerettigheder. I denne artikel kan du l\u00e6se de vigtigste ting at t\u00e6nke over i implementeringen af \u200b\u200bgennemsigtighedsloven.<\/p>\n\n

I Norge har regeringen vedtaget gennemsigtighedsloven, som er en lov, der skal sikre et mere \u00e5bent og gennempr\u00f8vet forhold til norske virksomheder vedr\u00f8rende grundl\u00e6ggende menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold i forsyningsk\u00e6den. Dette omfatter udenlandske virksomheder, der s\u00e6lger varer eller tjenesteydelser i Norge, og som opfylder kriterierne i lovgivningen, l\u00e6s mere her<\/a>.<\/p>\n

Grundl\u00e6ggende menneskerettigheder i gennemsigtighedsloven<\/h2>\n

\u00c5benhedsloven<\/a> henviser til de internationalt anerkendte menneskerettigheder, der f\u00f8lger af FN’s konvention om \u00f8konomiske, sociale og kulturelle rettigheder<\/a> fra 1966, FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder<\/a> fra 1966 og ILO’s kernekonventioner om grundl\u00e6ggende rettigheder og principper i arbejdslivet.<\/p>\n\n

\"Lov<\/figure><\/div>\n\n
<\/div>\n

Anst\u00e6ndige arbejdsforhold i gennemsigtighedsloven<\/h2>\n

Ved anst\u00e6ndige arbejdsforhold forst\u00e5s kravene efter gennemsigtighedslovens \u00a73<\/a>, litra c om grundl\u00e6ggende menneskerettigheder og sundhed, milj\u00f8 og sikkerhed (HSE) p\u00e5 arbejdspladsen. L\u00f8n, der giver ret til at leve for, falder ogs\u00e5 ind under begrebet anst\u00e6ndige arbejdsforhold.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Hvad betyder anst\u00e6ndige arbejdsforhold i offentlighedsloven?<\/em><\/h3>\n

If\u00f8lge gennemsigtighedsloven skal virksomheder efterforske overtr\u00e6delser af anst\u00e6ndige arbejdsforhold hos deres leverand\u00f8rer. Det betyder, at organisationer b\u00f8r unders\u00f8ge deres leverand\u00f8rers HSE-processer<\/a> og unders\u00f8ge potentielle og faktiske negative konsekvenser<\/a> for level\u00f8nnen.<\/p>\n\n

L\u00e6s vores oversigt over risikolande<\/strong>: Lander med risiko for menneskerettighedskr\u00e6nkelser<\/a><\/em><\/p>\n\n

For at unders\u00f8ge sundhed, milj\u00f8 og sikkerhed hos leverand\u00f8ren er det vigtigt at s\u00e6tte sig ind i, hvad det egentlig g\u00e5r ud p\u00e5. I Etikoplysningsudvalgets rapport<\/a> fremg\u00e5r det, at anst\u00e6ndigt arbejde omhandler medarbejdernes sikkerhed og \u00f8konomi og kan sammenlignes med FN’s komit\u00e9 for \u00f8konomiske, sociale og kulturelle rettigheder.<\/p>\n\n

Virksomheden skal derfor unders\u00f8ge, at medarbejdere hos leverand\u00f8rerne f\u00e5r fair l\u00f8n og lige l\u00f8n for lige arbejde. Derudover er det arbejdsgiverens pligt at sikre sunde arbejdsforhold gennem hvile, fritid, begr\u00e6nsning af arbejdstid og fridage.<\/p>\n\n

\"Anst\u00e6ndige<\/figure><\/div>\n\n
<\/div>\n

Borgerlige og politiske rettigheder<\/h2>\n

Borgerlige og politiske rettigheder er en af \u200b\u200bto forpligtelser i menneskerettighederne, der g\u00f8r medlemslandene forpligtet til at respektere borgernes ret til grundl\u00e6ggende rettigheder som liv, personlig frihed, retssikkerhed, ytringsfrihed og demokratisk regeringsf\u00f8relse. Herunder kan du se alle principperne for menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold:<\/p>\n\n

<\/div>\n

Retten til liv<\/h3>\n

Retten til liv er et af de menneskerettighedsprincipper, der beskriver menneskers ret til ikke at blive uretf\u00e6rdigt eller vilk\u00e5rligt dr\u00e6bt af et andet menneske. Princippet er defineret i artikel 3 i FN’s Verdenserkl\u00e6ring om Menneskerettigheder<\/a>, hvor der henvises til “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Retten til ikke at blive tortureret<\/h3>\n

Retten til ikke at blive tortureret handler om en persons ret til ikke at blive tortureret eller udsat for anden grusom umenneskelig behandling. Tortur er defineret som bevidste handlinger, der giver en person alvorlig fysisk eller psykisk smerte for at indhente information, true eller straffe personen eller en tredje person.<\/p>\n\n

Konventionen forbyder alle former for tortur og lignende handlinger, men alligevel forekommer tortur over hele verden. I Amnestys rapport om tortur<\/a> fra 2014 fremg\u00e5r det, at der blev rapporteret om tortur i 82 % af alle de unders\u00f8gte lande. I 2014 og 2015 startede Amnesty International kampagnen “Stop Tortur”<\/a>, som f\u00f8rte til flere vigtige og positive \u00e6ndringer. De fremh\u00e6vede lande var Mexico, Marokko, Nigeria, Filippinerne og Usbekistan. <\/p>\n\n

<\/div>\n

Retten til ikke at blive f\u00e6ngslet uden rettergang<\/h3>\n

Tilbageholdelse uden retssag er et udtryk, der bruges til at beskrive tilf\u00e6lde, hvor personer holdes fanget af et statsapparat, uden at der er rejst formelle anklager. Statistikker fra FN<\/a> viser, at lande som Indien (77,10), Congo (75), Saint Lucia (73,33) og Nigeria (72,40) er de lande, der har den h\u00f8jeste forekomst af tilbageholdelse uden rettergang.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Ytringsfrihed<\/h3>\n

Menneskerettigheder giver folk ret til at udtrykke deres mening uden at blive straffet for det. Men hadefulde eller diskriminerende meninger mod andre mennesker m\u00e5 ikke udtrykkes. Siden 1700-tallet har ytringsfriheden st\u00e5et st\u00e6rkt, og har v\u00e6ret beskyttet i b\u00e5de national og international lovgivning. Ytringsfriheden er beskyttet i artikel 19 i FN’s Verdenserkl\u00e6ring<\/a>.<\/p>\n\n

P\u00e5 trods af at alle verdens lande har anerkendt ytringsfriheden, bliver konventionen overtr\u00e5dt hver dag. Folk bliver straffet, forfulgt og dr\u00e6bt for at sige deres mening. Lande som Holland, Norge og Sverige har den laveste risiko for kr\u00e6nkelser, mens lande som Libyen, Sydsudan, Tyrkiet, Ukraine og Zambia historisk set er mest udsatte for kr\u00e6nkelser af ytringsfriheden.1<\/a><\/sup>. <\/p>\n\n

L\u00e6s mere om ytringsfrihed p\u00e5 Amnesty Internationals hjemmeside<\/strong><\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

<\/div>\n

Religionsfrihed<\/h3>\n

Religionsfrihed st\u00e5r st\u00e6rkt i borgerlige og politiske rettigheder ved, at mennesker har ret til personlig trosfrihed og ud\u00f8ver den religion og tro, de \u00f8nsker. I Norge er retten forankret i flere centrale love, herunder paragraf 16 i den norske grundlov<\/a>, menneskerettighedsloven<\/a> og paragraf 185 i straffeloven<\/a>.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Organisationsfrihed<\/h3>\n

Foreningsfrihed betyder retten til at danne og\/eller v\u00e6re medlem af en fagforening eller organisation. Retten omfatter ogs\u00e5 retten til ikke at v\u00e6re medlem af en fagforening. <\/p>\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n
<\/div>\n

Stemmeret<\/h3>\n

FN besluttede i 1948, at stemmeretten var en menneskeret. Dette er defineret som retten til at afgive stemme ved valg til en nationalforsamling. Demokrati er derfor centralt i h\u00e5ndteringen af \u200b\u200bmenneskerettigheder.<\/p>\n\n

Norge har haft et selvst\u00e6ndigt demokrati siden 1814, men alligevel skal vi ikke l\u00e6ngere tilbage end 1913, f\u00f8r kvinder fik lige rettigheder som m\u00e6nd. Danmark fik kvinders stemmeret ved det nationale valg i 1915. Norge og Danmark var p\u00e5 dette tidspunkt nogle af de lande, der var de tidligste til at indf\u00f8re kvinders stemmeret. Vi ser ogs\u00e5, at lande, der rangerer lavt p\u00e5 FN’s demokratiindeks<\/a>, er lande med ringe eller ingen stemmeret. Lande, der rangerer d\u00e5rligt p\u00e5 indekset, er Afghanistan, Myanmar, Nordkorea og Syrien.<\/p>\n\n

<\/div>\n

\u00d8konomiske, sociale og kulturelle rettigheder<\/h2>\n

Den internationale konvention om \u00f8konomiske, sociale og kulturelle rettigheder sikrer, at borgerne har adgang til mad, vand, bolig, uddannelse og grundl\u00e6ggende sundhedsydelser.2<\/a><\/sup>. Konventionen blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1966 og tr\u00e5dte i kraft i 1976.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Retten til at arbejde<\/h3>\n

Artikel 23 i FN’s Verdenserkl\u00e6ring fastsl\u00e5r, at enhver person har ret til arbejde og frit valg af erhverv. Der skal ogs\u00e5 s\u00f8rges for rimelige og gode arbejdsforhold. Dette omfatter nultolerance over for diskrimination og lige l\u00f8n for lige arbejde. Organisationsfrihed st\u00e5r ogs\u00e5 st\u00e6rkt i “retten til arbejde”.<\/p>\n\n

En stor udfordring p\u00e5 dette emne er \u00f8konomiske nedture. Den globale arbejdsl\u00f8shed var p\u00e5 6,2 % i 2021, hvor den st\u00f8rste \u00e5rsag var knyttet til Covid-19. Rapporter fra FN<\/a> viser, at lande som Sydafrika (29,8 %), Congo (21,8 %) og Gabon (21,5 %) har de h\u00f8jeste arbejdsl\u00f8shedsprocenter.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Retten til uddannelse<\/h3>\n

Artikel 26 i FN’s Verdenserkl\u00e6ring om Menneskerettigheder siger, at alle har ret til uddannelse. Erkl\u00e6ringen sl\u00e5r fast, at det er en menneskeret at have gratis og obligatorisk grundskoleundervisning.<\/p>\n\n

\n

Omkring 244 millioner b\u00f8rn og unge har i dag ikke mulighed for at starte eller afslutte deres skolegang.<\/p>\nFN<\/a><\/cite><\/blockquote>\n\n

<\/div>\n

Retten til en tilfredsstillende levestandard<\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/h3>\n

If\u00f8lge artikel 11 i menneskerettighedsloven<\/a> har enhver ret til en tilfredsstillende levestandard for sig selv og sin familie. Dette omfatter tilfredsstillende mad, t\u00f8j og bolig. Det skrives ogs\u00e5, at verdens lande skal samarbejde om eksport\/import og viden om bedst mulig udvinding af f\u00f8devarer.<\/p>\n\n

FN ansl\u00e5r, at op mod 828 millioner mennesker er ramt af sult. Samtidig oplever 2,3 milliarder mennesker perioder med f\u00f8devareusikkerhed3<\/a><\/sup>. <\/p>\n\n

<\/div>\n

Menneskerettigheder i verden<\/strong><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/em><\/strong><\/h2>\n

Pligterne i gennemsigtighedsloven fungerer som et krav fra staten om at praktisere og fremh\u00e6ve vigtigheden af \u200b\u200bgrundl\u00e6ggende menneskerettigheder og anst\u00e6ndige arbejdsforhold. I retningslinjerne for menneskerettigheder er det staterne, der har ansvaret for, at menneskerettighederne overholdes, hvilket er baggrunden for gennemsigtighedsloven.<\/p>\n\n

\u00c5benhedsloven tr\u00e5dte i kraft i Norge i 2022 og er et af de f\u00f8rste lovbestemte menneskerettighedskrav af sin art. I en global sammenh\u00e6ng har fire lande implementeret forskellige love vedr\u00f8rende virksomhedernes sociale ansvar og menneskerettigheder. Det g\u00e6lder Frankrig, Storbritannien, Australien og USA.<\/p>\n\n

<\/div>\n

Love og regler vedr\u00f8rende menneskerettigheder<\/strong><\/h2>\n

Hvert \u00e5r k\u00f8ber norske virksomheder store m\u00e6ngder af produkter, der produceres i lavprislande. I mange af disse lande er der dog stor risiko for, at varerne er produceret under d\u00e5rlige forhold og kr\u00e6nkelser af menneskerettighederne. Der er ikke desto mindre en r\u00e6kke love og regler, der kan v\u00e6re vigtige for norske virksomheder ud over den norske \u00e5benhedslov, dette g\u00e6lder for:<\/p>\n\n