Diskonteringsrenten afspejler pengenes tidsv\u00e6rdi \u2013 princippet om, at penge i dag er mere v\u00e6rd end det samme bel\u00f8b i fremtiden p\u00e5 grund af faktorer som inflation, risiko og alternative investeringsmuligheder.<\/p>\n\n\n\n
IFRS 16 kan v\u00e6re en kr\u00e6vende proces for virksomheder med mange leasingaftaler. N\u00e5r du fasts\u00e6tter diskonteringsrenten efter IFRS 16, skal du forst\u00e5, hvordan denne n\u00f8glekomponent p\u00e5virker de leasingforpligtelser, der indregnes i balancen. Denne guide gennemg\u00e5r, hvad diskonteringsrenten er, hvorfor den er vigtig, hvordan den beregnes, og hvilke praktiske udfordringer virksomheder st\u00e5r over for.<\/p>\n\n\n\n
Diskontering af fremtidige pengestr\u00f8mme er et grundl\u00e6ggende princip i finansiel analyse. Valget af diskonteringsrente har ofte stor betydning for vurderingen af investeringer og projekter, is\u00e6r for langsigtede forpligtelser. Diskonteringsrenten er derfor en afg\u00f8rende faktor i beslutninger for b\u00e5de virksomheder og investorer.<\/p>\n\n\n\n
Efter IFRS 16 er der to m\u00e5der at fasts\u00e6tte diskonteringsrenten for en leasingaftale p\u00e5: den interne rente i leasingaftalen og leasingtagers marginale l\u00e5nerente.<\/p>\n\n\n\n
En h\u00f8jere diskonteringsrente reducerer den leasingforpligtelse og det brugsretsaktiv, der indregnes, mens en lavere rente giver h\u00f8jere bel\u00f8b i balancen. Det p\u00e5virker ogs\u00e5 n\u00f8gletal som gearing, aktivernes oms\u00e6tningshastighed og resultat f\u00f8r renter og skat (EBIT).<\/p>\n\n\n\n
Modeller som Weighted Average Cost of Capital (WACC) og Capital Asset Pricing Model (CAPM) bruges i investeringsanalyse, men de er ikke grundlag for diskonteringsrenten efter IFRS 16. Den marginale l\u00e5nerente er en l\u00e5nerente: i praksis en referencerente plus et kreditsp\u00e6nd, justeret for l\u00f8betid, sikkerhed og valuta.<\/p>\n\n\n\n
Ud over bel\u00f8bene i balancen p\u00e5virker diskonteringsrenten ogs\u00e5 profilen p\u00e5 leasingomkostningen over tid. En h\u00f8jere rente giver h\u00f8jere renteomkostninger tidligt i leasingperioden, mens afskrivningerne p\u00e5 brugsretsaktivet fordeles ligeligt over perioden. Det giver en front-loading-effekt, hvor den samlede leasingomkostning er h\u00f8jere tidligt i leasingperioden.<\/p>\n\n\n\n
Beregning og diskontering af fremtidige pengestr\u00f8mme efter IFRS 16 er en central del af m\u00e5lingen af leasingforpligtelser i balancen. Fasts\u00e6ttelsen af den rigtige diskonteringsrente kr\u00e6ver en grundig vurdering af flere faktorer.<\/p>\n\n\n\n
Her er en oversigt over de to hovedmetoder til at fasts\u00e6tte diskonteringsrenten efter IFRS 16:<\/p>\n\n\n\n
Den interne rente i leasingaftalen anvendes, hvis den uden videre kan bestemmes (IFRS 16.26). Den afspejler leasinggivers forventede afkast p\u00e5 investeringen i aktivet, justeret for risiko og tid, og f\u00f8lger af denne sammenh\u00e6ng:<\/p>\n\n\n\n
Nutidsv\u00e6rdi af leasingydelserne + nutidsv\u00e6rdi af den ikke-garanterede restv\u00e6rdi = det underliggende aktivs dagsv\u00e6rdi + leasinggivers direkte startomkostninger<\/p>\n\n\n\n
Med andre ord er den interne rente den rente, hvor nutidsv\u00e6rdien af de fremtidige leasingydelser og den ikke-garanterede restv\u00e6rdi svarer til aktivets dagsv\u00e6rdi plus leasinggivers direkte startomkostninger.<\/p>\n\n\n\n
En leasinggiver udlejer en maskine med en dagsv\u00e6rdi p\u00e5 500.000 kr. Leasingtager betaler 100.000 kr. ved udgangen af hvert \u00e5r i fem \u00e5r. Leasinggiver forventer, at maskinen har en ikke-garanteret restv\u00e6rdi p\u00e5 50.000 kr. ved leasingperiodens udl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n
Nutidsv\u00e6rdien af de fem \u00e5rlige leasingydelser p\u00e5 100.000 kr. + nutidsv\u00e6rdien af restv\u00e6rdien p\u00e5 50.000 kr. = dagsv\u00e6rdien p\u00e5 500.000 kr.<\/p>\n\n\n\n
Ved iteration (eller med en finansiel lommeregner eller Excel) er den interne rente cirka 3 %.<\/p>\n\n\n\n
* Annuitetsfaktor for 5 \u00e5r ved 3 %
** Diskonteringsfaktor for et enkeltbel\u00f8b i \u00e5r 5 ved 3 %<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 p\u00e5begyndelsesdatoen indregner leasingtager:<\/p>\n\n\n\n
(Bem\u00e6rk: Restv\u00e6rdien indg\u00e5r ikke, da den tilh\u00f8rer leasinggiver.)<\/p>\n\n\n\n
Hvis den interne rente i leasingaftalen ikke uden videre kan bestemmes, anvender leasingtager sin marginale l\u00e5nerente. Det er den rente, leasingtager skulle betale for at l\u00e5ne de midler, der er n\u00f8dvendige for at opn\u00e5 et aktiv af en v\u00e6rdi svarende til brugsretsaktivets, mod en tilsvarende sikkerhed og over en tilsvarende l\u00f8betid under lignende \u00f8konomiske rammer.<\/p>\n\n\n\n
Lad os antage, at leasingtager i eksemplet ovenfor ikke har adgang til oplysninger om maskinens dagsv\u00e6rdi eller leasinggivers forventede restv\u00e6rdi. Leasingtager kan derfor ikke beregne den interne rente.<\/p>\n\n\n\n
I stedet fasts\u00e6tter leasingtager sin marginale l\u00e5nerente. Ud fra virksomhedens kreditv\u00e6rdighed, sikkerhed og de \u00f8konomiske forhold finder leasingtager, at den kan l\u00e5ne et tilsvarende bel\u00f8b til 5 % over fem \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
* Annuitetsfaktor for 5 \u00e5r ved 5 %<\/p>\n\n\n\n
| <\/th> | Intern rente (3 %)<\/th> | Marginal l\u00e5nerente (5 %)<\/th> | Forskel<\/th><\/tr><\/thead> |
|---|---|---|---|
| Leasingforpligtelse<\/td> | 457.970 kr.<\/td> | 432.950 kr.<\/td> | 25.020 kr.<\/td><\/tr> |
| Brugsretsaktiv<\/td> | 457.970 kr.<\/td> | 432.950 kr.<\/td> | 25.020 kr.<\/td><\/tr> |
| Nutidsv\u00e6rdi af pengestr\u00f8mme<\/td> | H\u00f8jere<\/td> | Lavere<\/td> | Afspejler risikojusteringen<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n Som tabellen viser, giver en h\u00f8jere diskonteringsrente en lavere leasingforpligtelse i balancen. Det p\u00e5virker ogs\u00e5:<\/p>\n\n\n\n
|