Diskonteringsrente efter IFRS 16 - Sådan beregnes den korrekt

Diskonteringsrenten afspejler pengenes tidsværdi – princippet om, at penge i dag er mere værd end det samme beløb i fremtiden på grund af faktorer som inflation, risiko og alternative investeringsmuligheder.

IFRS 16 kan være en krævende proces for virksomheder med mange leasingaftaler. Når du fastsætter diskonteringsrenten efter IFRS 16, skal du forstå, hvordan denne nøglekomponent påvirker de leasingforpligtelser, der indregnes i balancen. Denne guide gennemgår, hvad diskonteringsrenten er, hvorfor den er vigtig, hvordan den beregnes, og hvilke praktiske udfordringer virksomheder står over for.

Hvad er diskonteringsrenten efter IFRS 16?

Diskontering af fremtidige pengestrømme er et grundlæggende princip i finansiel analyse. Valget af diskonteringsrente har ofte stor betydning for vurderingen af investeringer og projekter, især for langsigtede forpligtelser. Diskonteringsrenten er derfor en afgørende faktor i beslutninger for både virksomheder og investorer.

Diskonteringsrenten efter IFRS 16 er en nøglekomponent i målingen af leasingforpligtelser i balancen. Når en virksomhed indgår en leasingaftale, kræver IFRS 16, at den indregner både et brugsretsaktiv og en leasingforpligtelse.
Diskonteringsrenten bruges til at beregne nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og bestemmer dermed størrelsen af både leasingforpligtelsen og brugsretsaktivet.

To tilgange til diskonteringsrenten

Efter IFRS 16 er der to måder at fastsætte diskonteringsrenten for en leasingaftale på: den interne rente i leasingaftalen og leasingtagers marginale lånerente.

En højere diskonteringsrente reducerer den leasingforpligtelse og det brugsretsaktiv, der indregnes, mens en lavere rente giver højere beløb i balancen. Det påvirker også nøgletal som gearing, aktivernes omsætningshastighed og resultat før renter og skat (EBIT).

Den interne rente i leasingaftalen: den rente, der får nutidsværdien af leasingydelserne og den ikke-garanterede restværdi til at svare til summen af det underliggende aktivs dagsværdi og leasinggivers eventuelle direkte startomkostninger. Den kan beregnes, hvis alle nødvendige oplysninger er tilgængelige.
Marginal lånerente: den rente, som leasingtager under lignende økonomiske rammer skulle betale for over en tilsvarende løbetid og mod en tilsvarende sikkerhed at låne de midler, der er nødvendige for at opnå et aktiv af en værdi svarende til brugsretsaktivets.

Modeller som Weighted Average Cost of Capital (WACC) og Capital Asset Pricing Model (CAPM) bruges i investeringsanalyse, men de er ikke grundlag for diskonteringsrenten efter IFRS 16. Den marginale lånerente er en lånerente: i praksis en referencerente plus et kreditspænd, justeret for løbetid, sikkerhed og valuta.

Ud over beløbene i balancen påvirker diskonteringsrenten også profilen på leasingomkostningen over tid. En højere rente giver højere renteomkostninger tidligt i leasingperioden, mens afskrivningerne på brugsretsaktivet fordeles ligeligt over perioden. Det giver en front-loading-effekt, hvor den samlede leasingomkostning er højere tidligt i leasingperioden.

Hvordan beregnes diskonteringsrenten?

Beregning og diskontering af fremtidige pengestrømme efter IFRS 16 er en central del af målingen af leasingforpligtelser i balancen. Fastsættelsen af den rigtige diskonteringsrente kræver en grundig vurdering af flere faktorer.

Her er en oversigt over de to hovedmetoder til at fastsætte diskonteringsrenten efter IFRS 16:

Den interne rente i leasingaftalen

Den interne rente i leasingaftalen anvendes, hvis den uden videre kan bestemmes (IFRS 16.26). Den afspejler leasinggivers forventede afkast på investeringen i aktivet, justeret for risiko og tid, og følger af denne sammenhæng:

Nutidsværdi af leasingydelserne + nutidsværdi af den ikke-garanterede restværdi = det underliggende aktivs dagsværdi + leasinggivers direkte startomkostninger

Med andre ord er den interne rente den rente, hvor nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser og den ikke-garanterede restværdi svarer til aktivets dagsværdi plus leasinggivers direkte startomkostninger.

Eksempel: beregning af den interne rente

En leasinggiver udlejer en maskine med en dagsværdi på 500.000 kr. Leasingtager betaler 100.000 kr. ved udgangen af hvert år i fem år. Leasinggiver forventer, at maskinen har en ikke-garanteret restværdi på 50.000 kr. ved leasingperiodens udløb.

Beregning af den interne rente

Nutidsværdien af de fem årlige leasingydelser på 100.000 kr. + nutidsværdien af restværdien på 50.000 kr. = dagsværdien på 500.000 kr.

Ved iteration (eller med en finansiel lommeregner eller Excel) er den interne rente cirka 3 %.

Kontrol

Nutidsværdi af leasingydelserne: 100.000 kr. × 4,5797* = 457.970 kr.
Nutidsværdi af restværdien: 50.000 kr. × 0,8626** = 43.130 kr.
I alt: 501.100 kr. ≈ 500.000 kr.

* Annuitetsfaktor for 5 år ved 3 %
** Diskonteringsfaktor for et enkeltbeløb i år 5 ved 3 %

Indregning i balancen

På påbegyndelsesdatoen indregner leasingtager:

Brugsretsaktiv: 457.970 kr.
Leasingforpligtelse: 457.970 kr.

(Bemærk: Restværdien indgår ikke, da den tilhører leasinggiver.)

Marginal lånerente

Hvis den interne rente i leasingaftalen ikke uden videre kan bestemmes, anvender leasingtager sin marginale lånerente. Det er den rente, leasingtager skulle betale for at låne de midler, der er nødvendige for at opnå et aktiv af en værdi svarende til brugsretsaktivets, mod en tilsvarende sikkerhed og over en tilsvarende løbetid under lignende økonomiske rammer.

Faktorer, der påvirker den marginale lånerente

Leasingtagers kreditværdighed: virksomhedens låneevne og kreditvurdering påvirker den rente, den kan opnå.
Risikoprofil: markedsrisiko, kreditrisiko og usikkerhed om fremtidige pengestrømme påvirker den rente, långiver kræver.
Leasingperiode: en længere periode giver normalt en højere rente, fordi långivers risiko stiger.
Sikkerhed: typen og kvaliteten af den stillede sikkerhed (ofte retten til at bruge aktivet) påvirker renten.
Økonomiske rammer: renteniveauet i de rammer, leasingaftalen indgås under (land, valuta, tidspunkt), spiller også ind.

Eksempel: beregning af den marginale lånerente

Lad os antage, at leasingtager i eksemplet ovenfor ikke har adgang til oplysninger om maskinens dagsværdi eller leasinggivers forventede restværdi. Leasingtager kan derfor ikke beregne den interne rente.

I stedet fastsætter leasingtager sin marginale lånerente. Ud fra virksomhedens kreditværdighed, sikkerhed og de økonomiske forhold finder leasingtager, at den kan låne et tilsvarende beløb til 5 % over fem år.

Beregning med en marginal lånerente på 5 %

Nutidsværdi af leasingydelserne: 100.000 kr. × 4,3295* = 432.950 kr.
Leasingforpligtelse på påbegyndelsesdatoen: 432.950 kr.

* Annuitetsfaktor for 5 år ved 5 %

Sammenligning af de to metoder

	Intern rente (3 %)	Marginal lånerente (5 %)	Forskel
Leasingforpligtelse	457.970 kr.	432.950 kr.	25.020 kr.
Brugsretsaktiv	457.970 kr.	432.950 kr.	25.020 kr.
Nutidsværdi af pengestrømme	Højere	Lavere	Afspejler risikojusteringen

Som tabellen viser, giver en højere diskonteringsrente en lavere leasingforpligtelse i balancen. Det påvirker også:

Gearing: lavere ved en højere rente
EBIT: lidt højere ved en højere rente, fordi et lavere brugsretsaktiv giver lavere afskrivninger. Renteomkostningerne indregnes under EBIT.
Resultat: front-loading-effekten er stærkere ved en højere rente

Læs om ShareControl IFRS 16 vs Excel – dette er fordelene

Diskonteringsrentens effekt over leasingperioden

For at vise, hvordan valget af diskonteringsrente påvirker regnskabet over tid, viser vi de to første år af maskineksemplet.

Ved en marginal lånerente på 5 %:

År	Leasingforpligtelse primo	Renteomkostning (5 %)	Leasingydelse	Leasingforpligtelse ultimo
1	432.950 kr.	21.648 kr.	100.000 kr.	354.598 kr.
2	354.598 kr.	17.730 kr.	100.000 kr.	272.328 kr.

Ved en intern rente på 3 %:

År	Leasingforpligtelse primo	Renteomkostning (3 %)	Leasingydelse	Leasingforpligtelse ultimo
1	457.970 kr.	13.739 kr.	100.000 kr.	371.709 kr.
2	371.709 kr.	11.151 kr.	100.000 kr.	282.860 kr.

Som tabellerne viser, giver en højere diskonteringsrente højere renteomkostninger tidligt i leasingperioden, hvilket påvirker resultatopgørelsen. Brugsretsaktivet afskrives lineært over leasingperioden, hvilket forstærker front-loading-effekten ved højere renter.

Valg af diskonteringsrente og betydningen af dokumentation

Valget mellem den interne rente og den marginale lånerente afhænger af de tilgængelige oplysninger. Det er ofte svært for leasingtager at skaffe alle de oplysninger, der kræves for at beregne den interne rente, især når aktivets dagsværdi eller leasinggivers omkostninger ikke er kendt. I sådanne tilfælde er den marginale lånerente det praktiske alternativ.

Uanset hvilken metode der anvendes, skal virksomheden dokumentere grundlaget for beregningerne grundigt. Det gør regnskabet efterprøveligt og i overensstemmelse med IFRS 16 og giver revisorer og andre interessenter indsigt i de vurderinger, der er foretaget.

Praktiske udfordringer for leasingtagere

Leasingtagere står over for flere udfordringer, når de skal beregne diskonteringsrenten efter IFRS 16, især når den mest præcise rente til måling af leasingforpligtelser skal fastsættes. En af de største er manglen på de oplysninger, der er nødvendige for at beregne den interne rente i leasingaftalen. Leasinggivere oplyser ofte ikke aktivets dagsværdi, deres direkte startomkostninger eller aktivets forventede restværdi ved leasingperiodens udløb. Det gør det ofte svært for leasingtagere at fastsætte den interne rente pålideligt.

Når den interne rente ikke kan bestemmes, skal leasingtagere anvende deres marginale lånerente. Det er heller ikke uden udfordringer at fastsætte den. Leasingtagere skal tage højde for flere faktorer, herunder deres kreditværdighed, leasingaftalens løbetid og den sikkerhed, der er knyttet til det leasede aktiv. Hver faktor kan variere fra aftale til aftale, hvilket gør processen tidskrævende og kompleks.

Leasingtagere skal desuden justere for økonomiske forhold som inflation, renteændringer og valutarisiko, der kan påvirke værdien af fremtidige pengestrømme og de økonomiske rammer for leasingaftalen. Denne usikkerhed gør det komplekst for virksomheder at fastsætte korrekte diskonteringsrenter.

En anden udfordring er, at revision og regulatoriske krav forpligter leasingtagere til at dokumentere alle vurderinger og beregninger efter IFRS 16. Det kræver ofte nye systemer og processer til dataindsamling og rapportering. Leasingtagere skal samtidig opdatere diskonteringsrenten ved ændringer af leasingaftaler eller revurderinger, hvilket øger kompleksiteten i den løbende bogføring.

Disse udfordringer gør standarden krævende, især for virksomheder med mange og forskelligartede leasingaftaler.

ShareControl IFRS 16 – det komplette system til leasingregnskab

Beregningen af diskonteringsrenten efter IFRS 16 kan være en krævende proces, der kræver en grundig vurdering af kontraktvilkår og økonomiske forhold. Den kan have stor betydning for virksomhedens balance og nøgletal og skal derfor håndteres med præcision og grundig dokumentation. Med et dedikeret IFRS 16-system kan du automatisere og effektivisere store dele af regnskabsprocessen.

Læs om gevinsten ved IFRS 16 system og centraliseret leasingregnskab

ShareControl IFRS 16 hjælper virksomheder med at automatisere og effektivisere deres IFRS 16-processer. Systemet giver dig mulighed for at uploade, administrere og beregne leasingdata via integrationer med SharePoint og Excel. ShareControl IFRS 16 håndterer også finansiel leasing.

Læs om Implementering af IFRS 16 system inden børsnotering

Diskonteringsrenten i ShareControl IFRS 16 fastsættes og justeres pr. leasingaftale eller pr. portefølje, herunder masseopdatering af de renter, der bruges til nye leasingaftaler, når rentekurven opdateres. Det giver præcise og pålidelige beregninger i overensstemmelse med IFRS 16.

Har du spørgsmål om ShareControl IFRS 16?

Få svar på dine spørgsmål eller en hurtig gennemgang af, hvordan ShareControl IFRS 16 fungerer og integreres i jeres Microsoft 365-miljø.

Kontakt os

+47 24 02 21 00

Se mere om ShareControl IFRS 16

FAQ: Diskonteringsrente efter IFRS 16

Hvad er diskonteringsrenten i IFRS 16-sammenhæng?

Diskonteringsrenten efter IFRS 16 er den rente, der bruges til at beregne nutidsværdien af fremtidige leasingydelser. Den bestemmer direkte størrelsen af både leasingforpligtelsen og brugsretsaktivet, der indregnes i balancen. Valget af den rigtige diskonteringsrente er afgørende for en korrekt regnskabsmæssig behandling og har stor betydning for virksomhedens finansielle nøgletal.

Hvorfor er diskonteringsrenten så vigtig for IFRS 16-regnskabet?

Diskonteringsrenten har stor betydning, fordi den:
1. Bestemmer størrelsen af leasingforpligtelsen og brugsretsaktivet i balancen
2. Påvirker nøgletal som gearing og soliditetsgrad
3. Bestemmer profilen på leasingomkostningerne over tid (front-loading-effekt)
4. Påvirker EBIT og finansieringsomkostninger
5. Skal dokumenteres grundigt af hensyn til revisionen

En forskel på blot 1–2 procentpoint i diskonteringsrenten kan have betydelig effekt på de indregnede beløb, især for langvarige leasingaftaler.

Hvilken diskonteringsrente skal jeg bruge – den interne rente eller den marginale lånerente?

Efter IFRS 16 anvender du den interne rente i leasingaftalen, hvis den uden videre kan bestemmes. Hvis ikke (hvilket ofte er tilfældet), anvender du den marginale lånerente. I praksis bruger de fleste leasingtagere den marginale lånerente, fordi leasinggivere sjældent deler de oplysninger, der kræves for at beregne den interne rente.

Hvordan fastsætter jeg den marginale lånerente for min virksomhed?

Den marginale lånerente skal afspejle den rente, virksomheden skulle betale for at låne et tilsvarende beløb mod en tilsvarende sikkerhed over en tilsvarende løbetid under lignende økonomiske rammer. For at fastsætte den kan du:
1. Bede virksomhedens bank om aktuelle udlånsrenter
2. Se på eksisterende lån med tilsvarende løbetid og sikkerhed
3. Justere for forskelle i løbetid, sikkerhed og valuta
4. Dokumentere alle forudsætninger og vurderinger

Mange virksomheder udarbejder en rentekurve for forskellige løbetider, som opdateres løbende.

Kan jeg bruge den samme diskonteringsrente for alle leasingaftaler?

Nej. Udgangspunktet er, at diskonteringsrenten fastsættes for hver enkelt leasingaftale ud fra:
– Leasingperiodens længde
– Aktivtype og sikkerhed
– Valuta
– De økonomiske forhold på påbegyndelsesdatoen
I
FRS 16 tillader dog en porteføljetilgang som praktisk lempelse: leasingaftaler med ensartede karakteristika kan grupperes og få den samme diskonteringsrente, hvis effekten ikke afviger væsentligt fra at anvende standarden på de enkelte aftaler (IFRS 16.B1). For eksempel kan alle kontorlejeaftaler med en løbetid på fem år i samme valuta behandles ens.

Hvordan håndterer jeg leasingaftaler i fremmed valuta?

For leasingaftaler i fremmed valuta skal diskonteringsrenten afspejle renteniveauet i den pågældende valuta. Du kan ikke bruge en DKK-baseret rente og derefter omregne – renten skal fra starten være i samme valuta som leasingydelserne. Det betyder ofte, at du skal fastsætte separate rentekurver for hver relevant valuta (DKK, EUR, SEK osv.).

Hvor ofte skal jeg opdatere diskonteringsrenten?

Diskonteringsrenten fastsættes på påbegyndelsesdatoen og ændres normalt ikke i løbet af leasingperioden. Du skal dog revurdere den og anvende en revideret diskonteringsrente ved:
– Ændringer af leasingaftalen, der ikke behandles som en separat leasingaftale
– En ændring af leasingperioden (når optioner på forlængelse eller opsigelse revurderes)
– En ændret vurdering af, om en købsoption vil blive udnyttet
– En ændring i leasingydelserne, der skyldes en ændring i variable renter

Andre ændringer i markedsrenterne efter påbegyndelsesdatoen ændrer ikke diskonteringsrenten for eksisterende leasingaftaler.

Hvilken dokumentation kræver revisor for diskonteringsrenten?

Revisor vil typisk kræve dokumentation af:
– Metoden til fastsættelse af diskonteringsrenten (intern rente eller marginal lånerente)
– De beregninger og forudsætninger, der ligger til grund
– Kilden til rentesatserne (fx bankbekræftelser eller lånevilkår)
– Eventuelle justeringer for løbetid, sikkerhed eller valuta
– Beslutninger om porteføljetilgang og grupperinger
– Processen for løbende opdatering af rentekurver
– En log over ændringer af diskonteringsrenten ved ændringer af leasingaftaler

Vi anbefaler en skriftlig politik for fastsættelse af diskonteringsrenten.

Hvordan dokumenterer jeg, at den marginale lånerente er fastsat korrekt?

God praksis omfatter at:
– Indhente udlånsrenter fra banken for forskellige løbetider (opbygge en rentekurve)
– Dokumentere sammenligninger med den eksisterende låneportefølje
– Udarbejde en rentekurve, som er godkendt af CFO eller ledelsen
– Etablere en rutine for periodisk opdatering (fx kvartalsvis)
– Dokumentere eventuelle justeringer for særlige forhold
– Gemme al korrespondance med banker og finansieringsinstitutter

Vi har hundredvis af leasingaftaler – hvordan håndterer vi det i praksis?

For virksomheder med mange leasingaftaler anbefaler vi at:
– Fastsætte standardiserede rentekurver for forskellige løbetider
– Gruppere ensartede leasingaftaler i porteføljer
– Bruge et dedikeret IFRS 16-system (som ShareControl IFRS 16), der automatiserer beregningerne
– Etablere faste rutiner for opdatering og dokumentation
– Uddelegere ansvaret for forskellige kategorier af leasingaftaler

Et godt IFRS 16 system kan håndtere masseændringer, fx når den rentekurve, der bruges til nye leasingaftaler, opdateres årligt.

Hvad er en acceptabel forskel mellem den interne rente og den marginale lånerente?

Der findes ikke et facitsvar, men væsentlige forskelle bør analyseres og forstås. Typisk gælder, at:
– Den interne rente ofte er noget lavere end den marginale lånerente (leasinggiver kan have bedre indkøbsvilkår og medregner restværdien)
– Forskelle på 1–3 procentpoint kan være normale
– Større forskelle kan tyde på, at en af renterne er beregnet forkert, eller at leasingaftalen har særlige vilkår

Hvis du har adgang til begge renter, bør du dokumentere sammenligningen og begrundelsen for valget.

Hvordan påvirker et nul- eller negativrentemiljø diskonteringsrenten?

Perioder med meget lave eller negative markedsrenter kan give udfordringer. IFRS 16 forbyder ikke en negativ diskonteringsrente, hvis den marginale lånerente faktisk er negativ. I praksis har de fleste virksomheder dog en positiv lånerente selv i lavrentemiljøer på grund af kreditspændet. Det vigtigste er at være konsekvent og dokumentere, hvorfor din marginale lånerente afviger fra de risikofrie renter.
I et sådant miljø kan det være relevant at skelne mellem den risikofrie rente (som kan være negativ) og virksomhedens faktiske lånerente (som indeholder et kreditspænd og normalt er positiv).

Hvad gør vi, hvis vi har leasingaftaler med variabel rente?

For leasingaftaler, hvor ydelserne afhænger af en variabel rente:
– Mål leasingforpligtelsen på påbegyndelsesdatoen med diskonteringsrenten på den dato
– Mål leasingydelserne med den variable rente på måletidspunktet
– Når den variable rente ændres, genmåles leasingforpligtelsen med en revideret diskonteringsrente, der afspejler renteændringen (IFRS 16.43)
– Variable leasingydelser, der afhænger af et indeks (fx et forbrugerprisindeks), genmåles med en uændret diskonteringsrente

Påvirker covenants eller pantsætninger diskonteringsrenten?

Ja. Sikkerhed og covenants skal afspejles i den marginale lånerente. Hvis leasingaftalen har bedre sikkerhed end et standardlån, kan det begrunde en lavere rente. Omvendt kan det påvirke den marginale lånerente, hvis virksomheden skal stille yderligere sikkerhed eller har stramme covenants i sine låneaftaler. Alle sådanne justeringer skal dokumenteres.

Hvordan påvirker påbegyndelsesdatoen diskonteringsrenten?

Diskonteringsrenten fastsættes på påbegyndelsesdatoen og afspejler de økonomiske forhold på det tidspunkt, herunder markedsrenter, inflation og risikoprofil. To identiske leasingaftaler, der påbegyndes på forskellige tidspunkter, kan derfor have forskellige diskonteringsrenter. Det er vigtigt at forstå, især i perioder med svingende renter eller ændringer i virksomhedens kreditværdighed.

Hvordan påvirker valget af diskonteringsrente vores finansielle nøgletal?

Diskonteringsrenten påvirker:
– Balancen: en højere rente giver en lavere leasingforpligtelse og et lavere brugsretsaktiv
– Gearing: en lavere leasingforpligtelse giver en lavere gældsandel
– EBIT: lidt højere ved en højere rente, fordi afskrivningerne er lavere; renteomkostningerne indregnes under EBIT
– Renteomkostninger: en højere rente giver højere renteomkostninger tidligt i leasingperioden
– Resultat efter skat: front-loading-effekten betyder højere omkostninger tidligt og lavere senere

Vi anbefaler en følsomhedsanalyse for at forstå effekten for din virksomhed.

Hvad er front-loading-effekten, og hvordan påvirkes den af diskonteringsrenten?

Front-loading betyder, at den samlede leasingomkostning (renter + afskrivninger) er højere tidligt i leasingperioden og lavere senere. Det skyldes, at:
– Renteomkostningerne er højest i starten, hvor leasingforpligtelsen er størst
– Afskrivningerne er lineære over hele perioden
– En højere diskonteringsrente forstærker effekten

Det kan påvirke resultatudviklingen og bonusordninger, så det er vigtigt at være opmærksom på effekten.

Bør vi vælge en høj eller lav diskonteringsrente for at “optimere” regnskabet?

Nej. Diskonteringsrenten skal fastsættes ud fra principperne i IFRS 16 og de faktiske økonomiske forhold – ikke vælges for at opnå en ønsket regnskabsmæssig effekt. Revisor vil gennemgå det grundigt, og kunstigt høje eller lave renter vil blive afvist. Fokuser i stedet på:
– En korrekt og konsistent metode
– Grundig dokumentation
– En retvisende afspejling af virksomhedens lånevilkår

Articles on IFRS 16

About The Author

Ragnar Bryne

administrator

Ragnar Bryne er partner og gründer i Share Control. Ragnar har mer enn 35 års allsidig erfaring fra ulike lederstillinger i en rekke større nasjonale og internasjonale foretak, samt fra konsulentvirksomhet og gründer av IT-selskap. Erfaring også fra KPMG og EY.

Siden 2014 har han vært gründer og eier av Share Control og har vært en sterk støttespiller til selskapets virksomhet, produkter og kunder.

See author's posts

Diskonteringsrente efter IFRS 16 – Sådan beregnes den korrekt