Norske virksomheder udgav for anden gang en rapport i henhold til gennemsigtighedsloven i juni 2024. Vi ser en forbedring i forretningerne, men der er stadig forbedringspotentiale i forbindelse med opdagelse af faktiske og potentielle negative konsekvenser og implementering af tiltag. . Hvad gør virksomheden, hvis der afsløres negative konsekvenser i henhold til gennemsigtighedsloven? Denne artikel omhandler de negative konsekvenser og hvordan virksomhederne skal rapportere herom og hvordan tiltag skal implementeres.
Negative konsekvenser i gennemsigtighedsloven
Gennemsigtighedsloven pålægger virksomheder at gennemføre due diligence-vurderinger for at kortlægge faktiske og potentielle negative konsekvenser for grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold. Det betyder, at virksomheder skal vurdere risikoen i hele deres værdikæde, både lokalt og globalt.
Hvad er negative konsekvenser?
Negative konsekvenser efter gennemsigtighedsloven kan defineres som aktiviteter eller begivenheder, der kan eller har medført negative konsekvenser for menneskerettigheder og arbejdsforhold. Negative konsekvenser kan derfor være krænkelser af medarbejderrettigheder, diskrimination, slavearbejde, børnearbejde, krænkelse af oprindelige folk, dårligt helbred og sikkerhed eller andre farlige og uretfærdige arbejdsforhold. Når dette er identificeret, skal virksomheden straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at håndtere og mindske disse konsekvenser. Regelmæssig rapportering om, hvordan disse risikovurderinger følges op, er en vigtig del af overholdelse af lovgivningen.
Endvidere vil loven pålægge virksomhederne åbent at rapportere om, hvilke tiltag der er sat i værk for at forbedre situationen og eventuelt hvilke resultater der er opnået med dette arbejde. Hvis virksomheden netop har påbegyndt en foranstaltning, når rapporten offentliggøres, skal det forventede resultat af foranstaltningen fremlægges. Dette bidrager til øget gennemsigtighed og ansvarlighed fra virksomheder, både nationalt og internationalt.
Hvis der skulle opstå negative konsekvenser, vil virksomhederne også skulle kommunikere, hvordan disse håndteres, for at sikre, at menneskerettighederne varetages, og der opnås forbedringer, hvor det er nødvendigt.
Læs også: Forankring af ansvarlighed i gennemsigtighedsloven
Eksempler på negative konsekvenser for grundlæggende menneskerettigheder og arbejdsforhold
Negative konsekvenser for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdsforhold er ikke altid nemme at opdage i forsyningskæden. Godt kendskab og grundige due diligence-vurderinger er derfor afgørende for at sikre overholdelse af lovgivningen.
Eksempler på negative konsekvenser i forsyningskæden kan være, at virksomheden uforvarende nyder godt af arbejdere, der er udsat for menneskehandel eller tvangsarbejde, for eksempel fra computerkomponenter i Asien. Ser vi for eksempel på højrisikolisten for DFØ, ser vi, at der er stor risiko for negative konsekvenser ved montage af computerskærme i Kina, med børnearbejde, tvangsarbejde og tvangsarbejde som de største risici. Gode rutiner og processer i due diligence-vurderingerne er derfor væsentlige for at afdække underleverandører med risiko for negative konsekvenser for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdsforhold.
Læs mere om eksempler på negative konsekvenser for menneskerettighederne her.
Sådan indberetter du negative konsekvenser i henhold til gennemsigtighedsloven
Formålet med gennemsigtighedsloven er at fremme respekten for menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold i norske virksomheder og i deres forsyningskæde. Loven forpligter mellemstore og større virksomheder til at kortlægge risikoen for menneskerettighedskrænkelser i hele deres forsyningskæde.
I takt med øget forbrugerbevidsthed og krav har flere norske organisationer, herunder Fremtiden i våre hender, og myndighederne i fællesskab skabt den norske gennemsigtighedslov. I dag sikrer dette, at norske virksomheder involverer millioner af mennesker i og uden for Norge, for at sikre, at menneskerettigheder og arbejdsforhold er gode i forsyningskæden.
Hvem er dækket?
Åbenhedsloven forpligter mellemstore og større virksomheder hjemmehørende i Norge til at overholde kravene i lovgivningen. Udenlandske virksomheder, der tilbyder varer og tjenesteydelser i Norge, og som er skattepligtige i Norge i henhold til norsk intern lovgivning, er også ansvarlige.
Virksomheder, der er omfattet af bogføringslovens § 1-5, eller overskrider grænserne for to af følgende tre forhold, er omfattet af gennemsigtighedsloven:
- Omsætning: 70 millioner NOK
- Balancesum: 35 millioner NOK
- Gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret: 50 årsværk
Små virksomheder vil også kunne modtage spørgsmål fra deres leverandører om deres forpligtelser, rutiner og underleverandører i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold.
KPMG og Forbrugerforskningsinstituttet SIFO har på vegne af Ministeriet for Børn og Familier igangsat et arbejde med at evaluere gennemsigtighedsloven og eventuelle ændringer i forbindelse med Due Diligence-direktivet (CSDDD) og direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Læs mere om dette her.
Download vejledning til gennemsigtighedsloven
Få et indblik i alle de funktioner og processer, der kan hjælpe dig med at håndtere gennemsigtighedsloven. Vi har lavet en komplet guide, der tager dig fra forankring i bestyrelsen til due diligence-vurderinger, risikovurdering og rapportering.
Transparency Act vs CSDDD – hvad er forskellen?
EU’s due diligence-direktiv, Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD), blev vedtaget i EU den 24. maj 2024. Kort fortalt pålægger due diligence-direktivet store virksomheder at gennemføre due diligence-vurderinger og udarbejde en klimaplan. På samme måde som gennemsigtighedsloven kræver CSDDD due diligence-vurderinger, men på et mere detaljeret niveau. Endvidere kræver CSDDD en omfattende klimaændringsplan, som gennemsigtighedsloven ikke på nuværende tidspunkt kræver, men som med stor sandsynlighed vil blive inkluderet på et senere tidspunkt.
Overtrædelse af direktivets forpligtelser (CSDDD) kan medføre erstatningsansvar. Det fremgår ikke af regeringens hjemmeside, hvor stort erstatningsansvaret er, men det forventes at blive væsentligt højere end gennemsigtighedsloven. Erstatningsansvaret i gennemsigtighedsloven er baseret på overtrædelsens grovhed, omfang og virkninger, men er baseret på op til 4 % af den årlige omsætning eller op til 25 millioner NOK. Læs mere om bødesatser i gennemsigtighedsloven her.
CSDDD gælder i første omgang store virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en global nettoomsætning på over 1.500 millioner euro. Dette vil gradvist blive justeret ned til 1.000 ansatte og 450 millioner euro (5,3 milliarder NOK) i nettoomsætning i 2029. Med udgangspunkt i artiklen “Her er Norges 500 største virksomheder” vil loven så omfatte cirka 250 norske virksomheder i 2029. Til sammenligning dækker gennemsigtighedsloven cirka 9.000 norske virksomheder. Åbenhedsloven dækker virksomheder, der omfatter to af følgende kriterier: salgsindtægter på over NOK 75 millioner, balancesum på over NOK 35 millioner eller over 50 årsværk.
ShareControl Transparency – Et system til håndtering af gennemsigtighedsloven
Med ShareControl Transparency kan virksomheder nemmere opfylde kravene i gennemsigtighedsloven ved systematisk at samle dataene i ét system. På den måde kan du identificere og håndtere informationskrav og negative konsekvenser relateret til menneskerettigheder og arbejdsforhold på en effektiv måde.
Læs også: Skabeloner til gennemsigtighedsloven – en procedure for håndhævelse af lovens krav
ShareControl Transparency indeholder integration til Microsoft Forms og Customer Voice, så du får en brugervenlig platform til at udføre due diligence-vurderinger, rapportere fund og følge op på tiltag på en effektiv måde. Gennem automatisering og dokumentation gør “ShareControl Transparency” det nemmere for virksomheder at holde styr på komplekse forsyningskæder og sikre, at nødvendige tiltag hurtigt implementeres, når negative konsekvenser opdages. Dette sikrer bedre overholdelse af lovgivningen, øget gennemsigtighed og forbedret ansvarlighed.
