Gennemsigtighedsloven pålægger virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, at foretage due diligence-vurderinger af deres leverandører. I due diligence-vurderingerne skal virksomhederne undersøge potentielle og faktiske negative konsekvenser vedr grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold. Endvidere skal der årligt og senest den 30. udarbejdes en redegørelse for fundene og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Juni. For at kunne gennemføre dette er det vigtigt, at du kender de vigtigste dele af menneskerettighederne.

Grundlæggende menneskerettigheder

Grundlæggende menneskerettigheder defineres som grundlæggende rettigheder, som vi alle er berettiget til, uanset køn, alder, orientering, livssyn, nationalitet eller bopæl. Menneskerettigheder giver borgerne generelle rettigheder, mens det er statens pligt at sikre, at rettighederne respekteres.

Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 under navnet “The Universal Declaration of Human Rights“. Denne består af 30 forskellige artikler, der definerer, hvad der er en menneskerettighed. Det er denne erklæring, som gennemsigtighedsloven henviser til med menneskerettigheder. I denne artikel kan du læse de vigtigste ting at tænke over i implementeringen af ​​gennemsigtighedsloven.

I Norge har regeringen vedtaget gennemsigtighedsloven, som er en lov, der skal sikre et mere åbent og gennemprøvet forhold til norske virksomheder vedrørende grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold i forsyningskæden. Dette omfatter udenlandske virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser i Norge, og som opfylder kriterierne i lovgivningen, læs mere her.

Grundlæggende menneskerettigheder i gennemsigtighedsloven

Åbenhedsloven henviser til de internationalt anerkendte menneskerettigheder, der følger af FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966, FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og ILO’s kernekonventioner om grundlæggende rettigheder og principper i arbejdslivet.

Anstændige arbejdsforhold i gennemsigtighedsloven

Ved anstændige arbejdsforhold forstås kravene efter gennemsigtighedslovens §3, litra c om grundlæggende menneskerettigheder og sundhed, miljø og sikkerhed (HSE) på arbejdspladsen. Løn, der giver ret til at leve for, falder også ind under begrebet anstændige arbejdsforhold.

Hvad betyder anstændige arbejdsforhold i offentlighedsloven?

Ifølge gennemsigtighedsloven skal virksomheder efterforske overtrædelser af anstændige arbejdsforhold hos deres leverandører. Det betyder, at organisationer bør undersøge deres leverandørers HSE-processer og undersøge potentielle og faktiske negative konsekvenser for levelønnen.

Læs vores oversigt over risikolande: Lander med risiko for menneskerettighedskrænkelser

For at undersøge sundhed, miljø og sikkerhed hos leverandøren er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det egentlig går ud på. I Etikoplysningsudvalgets rapport fremgår det, at anstændigt arbejde omhandler medarbejdernes sikkerhed og økonomi og kan sammenlignes med FN’s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Virksomheden skal derfor undersøge, at medarbejdere hos leverandørerne får fair løn og lige løn for lige arbejde. Derudover er det arbejdsgiverens pligt at sikre sunde arbejdsforhold gennem hvile, fritid, begrænsning af arbejdstid og fridage.

Borgerlige og politiske rettigheder

Borgerlige og politiske rettigheder er en af ​​to forpligtelser i menneskerettighederne, der gør medlemslandene forpligtet til at respektere borgernes ret til grundlæggende rettigheder som liv, personlig frihed, retssikkerhed, ytringsfrihed og demokratisk regeringsførelse. Herunder kan du se alle principperne for menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold:

Retten til liv

Retten til liv er et af de menneskerettighedsprincipper, der beskriver menneskers ret til ikke at blive uretfærdigt eller vilkårligt dræbt af et andet menneske. Princippet er defineret i artikel 3 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvor der henvises til “enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”.

Retten til ikke at blive tortureret

Retten til ikke at blive tortureret handler om en persons ret til ikke at blive tortureret eller udsat for anden grusom umenneskelig behandling. Tortur er defineret som bevidste handlinger, der giver en person alvorlig fysisk eller psykisk smerte for at indhente information, true eller straffe personen eller en tredje person.

Konventionen forbyder alle former for tortur og lignende handlinger, men alligevel forekommer tortur over hele verden. I Amnestys rapport om tortur fra 2014 fremgår det, at der blev rapporteret om tortur i 82 % af alle de undersøgte lande. I 2014 og 2015 startede Amnesty International kampagnen “Stop Tortur”, som førte til flere vigtige og positive ændringer. De fremhævede lande var Mexico, Marokko, Nigeria, Filippinerne og Usbekistan.

Retten til ikke at blive fængslet uden rettergang

Tilbageholdelse uden retssag er et udtryk, der bruges til at beskrive tilfælde, hvor personer holdes fanget af et statsapparat, uden at der er rejst formelle anklager. Statistikker fra FN viser, at lande som Indien (77,10), Congo (75), Saint Lucia (73,33) og Nigeria (72,40) er de lande, der har den højeste forekomst af tilbageholdelse uden rettergang.

Ytringsfrihed

Menneskerettigheder giver folk ret til at udtrykke deres mening uden at blive straffet for det. Men hadefulde eller diskriminerende meninger mod andre mennesker må ikke udtrykkes. Siden 1700-tallet har ytringsfriheden stået stærkt, og har været beskyttet i både national og international lovgivning. Ytringsfriheden er beskyttet i artikel 19 i FN’s Verdenserklæring.

På trods af at alle verdens lande har anerkendt ytringsfriheden, bliver konventionen overtrådt hver dag. Folk bliver straffet, forfulgt og dræbt for at sige deres mening. Lande som Holland, Norge og Sverige har den laveste risiko for krænkelser, mens lande som Libyen, Sydsudan, Tyrkiet, Ukraine og Zambia historisk set er mest udsatte for krænkelser af ytringsfriheden.¹.

Læs mere om ytringsfrihed på Amnesty Internationals hjemmeside.

Religionsfrihed

Religionsfrihed står stærkt i borgerlige og politiske rettigheder ved, at mennesker har ret til personlig trosfrihed og udøver den religion og tro, de ønsker. I Norge er retten forankret i flere centrale love, herunder paragraf 16 i den norske grundlov, menneskerettighedsloven og paragraf 185 i straffeloven.

Organisationsfrihed

Foreningsfrihed betyder retten til at danne og/eller være medlem af en fagforening eller organisation. Retten omfatter også retten til ikke at være medlem af en fagforening.

Stemmeret

FN besluttede i 1948, at stemmeretten var en menneskeret. Dette er defineret som retten til at afgive stemme ved valg til en nationalforsamling. Demokrati er derfor centralt i håndteringen af ​​menneskerettigheder.

Norge har haft et selvstændigt demokrati siden 1814, men alligevel skal vi ikke længere tilbage end 1913, før kvinder fik lige rettigheder som mænd. Danmark fik kvinders stemmeret ved det nationale valg i 1915. Norge og Danmark var på dette tidspunkt nogle af de lande, der var de tidligste til at indføre kvinders stemmeret. Vi ser også, at lande, der rangerer lavt på FN’s demokratiindeks, er lande med ringe eller ingen stemmeret. Lande, der rangerer dårligt på indekset, er Afghanistan, Myanmar, Nordkorea og Syrien.

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder sikrer, at borgerne har adgang til mad, vand, bolig, uddannelse og grundlæggende sundhedsydelser.². Konventionen blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1966 og trådte i kraft i 1976.

Retten til at arbejde

Artikel 23 i FN’s Verdenserklæring fastslår, at enhver person har ret til arbejde og frit valg af erhverv. Der skal også sørges for rimelige og gode arbejdsforhold. Dette omfatter nultolerance over for diskrimination og lige løn for lige arbejde. Organisationsfrihed står også stærkt i “retten til arbejde”.

En stor udfordring på dette emne er økonomiske nedture. Den globale arbejdsløshed var på 6,2 % i 2021, hvor den største årsag var knyttet til Covid-19. Rapporter fra FN viser, at lande som Sydafrika (29,8 %), Congo (21,8 %) og Gabon (21,5 %) har de højeste arbejdsløshedsprocenter.

Retten til uddannelse

Artikel 26 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger, at alle har ret til uddannelse. Erklæringen slår fast, at det er en menneskeret at have gratis og obligatorisk grundskoleundervisning.

Omkring 244 millioner børn og unge har i dag ikke mulighed for at starte eller afslutte deres skolegang.

FN

Retten til en tilfredsstillende levestandard

Ifølge artikel 11 i menneskerettighedsloven har enhver ret til en tilfredsstillende levestandard for sig selv og sin familie. Dette omfatter tilfredsstillende mad, tøj og bolig. Det skrives også, at verdens lande skal samarbejde om eksport/import og viden om bedst mulig udvinding af fødevarer.

FN anslår, at op mod 828 millioner mennesker er ramt af sult. Samtidig oplever 2,3 milliarder mennesker perioder med fødevareusikkerhed³.

Menneskerettigheder i verden

Pligterne i gennemsigtighedsloven fungerer som et krav fra staten om at praktisere og fremhæve vigtigheden af ​​grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold. I retningslinjerne for menneskerettigheder er det staterne, der har ansvaret for, at menneskerettighederne overholdes, hvilket er baggrunden for gennemsigtighedsloven.

Åbenhedsloven trådte i kraft i Norge i 2022 og er et af de første lovbestemte menneskerettighedskrav af sin art. I en global sammenhæng har fire lande implementeret forskellige love vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og menneskerettigheder. Det gælder Frankrig, Storbritannien, Australien og USA.

Love og regler vedrørende menneskerettigheder

Hvert år køber norske virksomheder store mængder af produkter, der produceres i lavprislande. I mange af disse lande er der dog stor risiko for, at varerne er produceret under dårlige forhold og krænkelser af menneskerettighederne. Der er ikke desto mindre en række love og regler, der kan være vigtige for norske virksomheder ud over den norske åbenhedslov, dette gælder for:

• Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
• FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder (UNGP)
• OECD retningslinjer for due diligence-vurderinger for ansvarlig virksomhed

Hvordan skal man forholde sig til kravene i gennemsigtighedsloven?

Gennemsigtighedsloven pålægger virksomheder at foretage due diligence-vurderinger af deres leverandører og om nødvendigt træffe foranstaltninger. Der er endvidere krav om, at virksomheden skal indberette due diligence-vurderingerne, senest den 30. juni hvert år. Derudover kan alle, der ønsker det, anmode om oplysninger i det, man kalder et adgangskrav.

Software til håndtering af menneskerettigheder

Share Control var tidligt i gang med at levere en løsning til håndtering af gennemsigtighedsloven i Microsoft Power Platform. Dette muliggør integrationer med blandt andet Microsoft 365 og Power BI, så du nemmere kan importere og eksportere vigtige data.

ShareControl Transparency hjælper virksomheder med at indsamle vigtige leverandøroplysninger på én platform. Udfør due diligence-vurderinger, udsend undersøgelser, tildel en risikoscore til dine leverandører og generer nemt rapporter i PDF-form. På den måde sikrer du overholdelse af reglerne, samtidig med at processerne bliver væsentligt mere effektive.

Få mere at vide om ShareControl Transparency her >>

Landerisiko for menneskerettighedskrænkelser:

Share Control har udviklet en uofficiel tabel over risikolande med en række kriterier. Vi anbefaler vores kunder at følge deres egne kriterier for deres risikoanalyser, men samtidig bruge tilgængelig information som nedenstående tabel. Databaser for grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold kan hentes på FN’s sider, som denne tabel er baseret på, du kan læse hele rapporten her.

1. NRK. 2014. Ytringsfriheden er truet i flere lande . ↩︎
2. FN. 2023. Konvensjon mot rasediskriminering. ↩︎
3. FN. 2023. Verdens Fødevaredag. ↩︎

Se flere artikler om gennemsigtighedsloven:

Negative konsekvenser i gennemsigtighedsloven

september 18, 2024september 20, 2024

Forankring af ansvarlighed – Gennemsigtighedsloven

april 22, 2024september 19, 2024

About The Author