Gennemsigtighedsloven pålægger over 9.000 norske virksomheder at overvåge menneskerettighederne i deres egen drift og forsyningskæde. Udenlandske virksomheder kan også være omfattet. I denne artikel kan du læse mere om de krav, der stilles i henhold til gennemsigtighedsloven for ikke-norske virksomheder.
Gennemsigtighedsloven for udenlandske virksomheder
Gennemsigtighedsloven er et af flere norske tiltag for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål nr. 8 om anstændigt arbejde og økonomisk vækst og mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Kravene i gennemsigtighedsloven
Offentlighedsloven pålægger virksomheder at udføre due diligence-vurderinger i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Endvidere skal virksomhederne redegøre for deres resultater i forbindelse med faktiske og potentielle negative konsekvenser for grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold. Lovgivningen henviser også til informationskravet, som betyder, at virksomheden skal besvare eventuelle spørgsmål om virksomhedens håndtering af grundlæggende menneskerettigheder i sin forsyningskæde. Der er endvidere krav om forankring af ansvar i bestyrelsen forud for ovennævnte krav.
Læs mere om grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold her.
Fristen for indberetning er sat til den 30. juni hvert år.
Implementere, overvåge og evaluere tiltag
I henhold til gennemsigtighedsloven skal virksomhederne selv implementere rutiner og processer til at identificere risici og iværksætte tiltag for at forebygge, reducere og afhjælpe eventuelle negative konsekvenser. Et system for å håndtere dataen er derfor å anbefale for virksomheter med en større gruppe leverandører.
Virksomhederne skal selv overvåge og evaluere effektiviteten af de gennemførte tiltag og foretage de nødvendige tilpasninger for at sikre løbende forbedringer.
Få mere at vide om vores løsning ShareControl Gennemsigtighed her!
Hvorfor er gennemsigtighedsloven vigtig?
Formålet med loven er at fjerne og følge op på faktiske og potentielle risici knyttet til krænkelser af generelle menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold i virksomhedens egen virksomhed og i forsyningskæden. Hvor der er risiko for eller opdagelse af et brud, skal der træffes foranstaltninger til at forebygge, reducere konsekvenser eller standse aktivitet. Det skal endvidere vurderes, om erstatningskrav eller lignende er nødvendige i tilfælde, hvor skaden har medført ulemper for samfundet eller mennesker.
Gennemsigtighedsloven skal bidrage til at mindske risikoen for menneskerettighedskrænkelser og dårlige arbejdsforhold i norske og udenlandske virksomheder og forsyningskæder. Loven skal samtidig sikre offentligheden adgang til information om, hvordan virksomheder håndterer faktiske og potentielle negative konsekvenser forbundet med deres virksomhed. Dette kan bidrage til øget bevidsthed og engagement fra både kunder, investorer og andre interessenter.
Hvilke udenlandske virksomheder er omfattet?
Offentlighedsloven kræver, at alle virksomheder overstiger to af følgende kriterier:
- Omsætning: 70 millioner NOK
- Balancesum: 35 millioner NOK
- Gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret: 50 årsværk
For udenlandske virksomheder, der ikke er hjemmehørende i Norge, eller som har hovedkontor i et andet land, vil de have samme indberetningspligt som norske virksomheder, hvis ovenstående kriterier er opfyldt. En af forudsætningerne er dog, at virksomheden er skattepligtig i Norge efter intern norsk lovgivning og leverer varer eller tjenesteydelser i Norge. Virksomheden skal endvidere have indtægter som følge af, at den drives eller ledes fra/i Norge i henhold til skattelovens § 2-3. Loven stiller således ikke krav om, at virksomheden skal have en geografisk tilknytning til Norge, i form af filial, kontor eller andet fast forretningssted for at være omfattet af gennemsigtighedsloven.
Udenlandske virksomheder, der er defineret som store virksomheder, herunder. aktieselskaber, børsnoterede selskaber, banker, kreditselskaber, finansieringsselskaber mv. og hvem der sælger varer eller tjenesteydelser i Norge er defineret af lovgivningen. Endvidere danner bogføringslovens §§ 1-2 rammen for pligtfag.
Læs også: Skabeloner til gennemsigtighedsloven – en procedure for håndhævelse af lovens krav
Oprettelse af datterselskaber
For virksomheder, der etablerer datterselskaber i Norge, gælder ovenstående bestemmelse ikke. Virksomheden kan således ofte undlade at indberette efter gennemsigtighedsloven, hvis et datterselskab er etableret i Norge, der er defineret som et særskilt skattesubjekt, og som ikke kan sætte kryds ved to af ovennævnte kriterier. Regnskabstallene for moderselskabet kan dog være omfattet af lovgivningen, hvis regnskabstallene for datterselskabet og moderselskabet tilsammen overstiger ovenstående kriterier. Moderselskabet kan også være omfattet af lovgivningen, hvis det er defineret som et større selskab (aktieselskab, børsnoteret selskab, bank, kreditselskab, finansieringsselskab mv.) eller opfylder ovenstående kriterier, men kræver, at selskabet leverer varer eller tjenester i Norge.
Udenlandske virksomheder kan også frit indberette efter gennemsigtighedsloven, selvom virksomheden ikke er omfattet af lovens krav. Dette kan være baseret på virksomhedens egne retningslinjer for social ansvarlighed og menneskerettigheder i egen drift og forsyningskæde.
Læs mere om gennemsigtighedsloven for udenlandske virksomheder på Forbrugertilsynets hjemmeside.
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD)
Flere og flere lande indfører nu lovgivning i håbet om at forbedre menneskerettighederne og være med til at løse de miljøproblemer, verden står over for. Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) er et nyt EU-direktiv, som har til formål at fremme bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis blandt store virksomheder i og uden for EU.
Direktivet pålægger virksomheder at udføre grundige due diligence-vurderinger for at identificere, forebygge, reducere og redegøre for negative påvirkninger af menneskerettigheder og miljø i hele deres værdikæde. Ved at harmonisere disse krav på tværs af EU søger CSDDD at sikre lige vilkår og at undgå juridisk fragmentering mellem medlemslandene.
Forskelle mellem gennemsigtighedsloven og CSDDD
Transparency Act og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) deler mange ligheder, men har også væsentlige forskelle, som er vigtige at forstå. Begge love har til formål at sikre ansvarlig forretningspraksis ved at kræve, at virksomheder udfører due diligence-vurderinger for at identificere og adressere negative påvirkninger af menneskerettigheder og arbejdsmiljø.
Åbenhedsloven er specifik for norske og udenlandske virksomheder, der opererer i Norge, med særligt fokus på menneskerettigheder og arbejdsforhold. Den giver klare retningslinjer for, hvordan disse vurderinger skal udføres og indberettes, og den giver det norske Forbrugertilsynet hjemmel til at føre tilsyn med og pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse.
På den anden side har CSDDD et bredere anvendelsesområde, der omfatter store EU-baserede virksomheder og ikke-EU-virksomheder med betydelig omsætning i EU. Dette direktiv omfatter også miljøpåvirkninger og pålægger virksomheder at udarbejde klimahandlingsplaner i overensstemmelse med Paris-aftalen. CSDDD søger at harmonisere regler i hele EU for at undgå juridisk fragmentering og sikre lige vilkår. Implementeringen af CSDDD kræver, at medlemslandene etablerer nationale tilsynsmyndigheder til at overvåge overholdelse og håndtere sanktioner. Endvidere giver CSDDD mulighed for erstatningskrav fra ofre, der lider skade på grund af manglende due diligence-vurdering.
Hvem er omfattet af CSDDD?
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) gælder for store virksomheder inden for EU og visse ikke-EU-virksomheder, der har betydelig aktivitet inden for EU. Mere specifikt dækker direktivet EU-baserede virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig omsætning på mere end 450 millioner euro globalt. Derudover omfatter det virksomheder uden for EU, som har en årlig omsætning på over 450 millioner euro inden for EU. Som EY forklarer på sin hjemmeside, er små og mellemstore virksomheder (SMV’er) ikke direkte omfattet af direktivet, men kan blive indirekte påvirket som leverandører i værdikæderne hos de større virksomheder, der er omfattet.
CSDDD kan føre til ændringer i den norske gennemsigtighedslov, og norske virksomheder bør være forberedt på at skulle styrke deres processer for yderligere due diligence-krav.
Løsning til gennemsigtighedsloven
ShareControl Transparency gør det nemmere for virksomheder at indsamle data fra virksomhedens forsyningskæde i ét system, både med hensyn til implementering og vurdering af due diligence-vurderinger og generering af rapporter. Ved at samle alle data relateret til gennemsigtighedsloven i ét system undgår du risikoen for manglende overholdelse og kan have fuld tillid til, at du overholder dem. Med ShareControl Transparency kan du nemt genvinde kontrollen over dine leverandører.
Indsaml information fra dine leverandører og indtast data og dokumentation, så du nemmere kan gennemføre risikoanalyser, due diligence-vurderinger og træffe foranstaltninger. Send spørgeskemaer ud med spørgsmål om leverandørens håndtering af menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold, enten gennem Forms eller Customer Voice. På den måde sikrer du overholdelse af gennemsigtighedsloven, samtidig med at flere af processerne effektiviseres.
