I en tid, hvor virksomheders sociale ansvar og menneskerettigheder får stigende opmærksomhed, tager regeringer over hele verden skridt til at sikre, at virksomheder opretholder etiske standarder. Den norske åbenhedslov er en sådan lovgivning, der har til formål at holde virksomheder ansvarlige for deres handlinger og fremme gennemsigtighed i deres drift.
I denne artikel kan du udforske konkrete handlinger mod virksomheder, der krænker grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold i henhold til gennemsigtighedsloven.
Tag handling i overensstemmelse med gennemsigtighedsloven
Transparensloven kræver , at virksomheder udfører due diligence på deres leverandører for at identificere negative indvirkninger på grundlæggende menneskerettigheder og anstændigt arbejde. Desuden skal virksomheder implementere foranstaltninger for at forhindre, begrænse eller stoppe de negative konsekvenser, der er forbundet med aktiviteten.
Den norske gennemsigtighedslov – en oversigt
Den norske åbenhedslov, også kendt som “Lov om erhvervsgennemsigtighed og arbejde med grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold (åbenhedsloven)“, blev vedtaget i 2021. Loven gælder for store virksomheder, der opererer i Norge og kræver, at de oplyser om deres indsats for at forhindre menneskerettighedskrænkelser og arbejdsforhold i deres drift og forsyningskæder. Dette gælder også for udenlandske virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser i Norge.
Loven kræver, at mere end 9.000 virksomheder foretager due diligence-vurderinger af deres leverandører. Endvidere skal resultaterne redegøres for på virksomhedens hjemmeside, senest den 30. juni hvert år. Foranstaltninger efter gennemsigtighedsloven skal iværksættes for at forebygge, begrænse eller standse negative konsekvenser. Formålet med dette er at rette fokus og minimere virksomhedernes indflydelse på de negative konsekvenser for grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold.
Læs mere om gennemsigtighedsloven her.
Håndtering af gennemsigtighedsloven
Vi i Share Control var tidligt ude med at tilbyde løsninger til håndtering af data i gennemsigtighedsloven i ét system. ShareControl Transparency er bygget på Microsoft Power Platform, som sikrer god brugervenlighed og samtidig sikker håndtering af dataene og overholdelse af lovgivningen.
Systemet gør det nemt at indsamle oplysninger fra dine leverandører gennem vores integration med Customer Voice og Microsoft Forms. Løsningen opretholder også en komplet historik over tidligere due diligence-vurderinger og rapporterhvilket er en stor fordel i tilfælde af en anmodning om adgang. Efter gennemførte due diligence-vurderinger kan du nemt generere en rapport til PDF, baseret på dine data i systemet. Har du brug for skabeloner til en undersøgelse, etiske retningslinjer, et dokument til forankring i bestyrelsen eller andet, kan vi ordne dette i systemet.
Læs også: Risikovurdering efter land (kun tilgjengelig på norsk).
Foranstaltninger efter gennemsigtighedsloven
At handle, når virksomheder krænker menneskerettighederne, er afgørende for at sikre, at enkeltpersoner og lokalsamfund er beskyttet mod skade. Ved at holde virksomheder ansvarlige for deres handlinger kan regeringer sende et stærkt budskab om, at menneskerettighedskrænkelser ikke vil blive tolereret. Dette er med til at skabe en kultur af respekt for menneskerettigheder og tilskynder virksomheder til at tage ansvarlig praksis. Hvilke tiltag der iværksættes afhænger af sværhedsgrad, involvering og konsekvenser.
Den norske forbrugertilsyn giver grundlaget for tre niveauer af foranstaltninger i henhold til gennemsigtighedsloven:
- Præventive målinger
- Restriktive foranstaltninger
- Stop foranstaltninger
Længere i artiklen kan du se, hvilke konkrete tiltag du kan tage i tilfælde af krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold.
“gennemføre passende foranstaltninger til at stoppe, forebygge eller begrænse negative konsekvenser baseret på virksomhedens prioriteringer og vurderinger i henhold til litra b”
– Åpenhetsloven §4, bokstav c.
Forebyggende foranstaltninger efter gennemsigtighedsloven
Som det er formålet med gennemsigtighedsloven, er de forebyggende foranstaltninger noget, der sættes i gang, før skaden rent faktisk er sket. Dette kan være på baggrund af de risikovurderinger, virksomheden har foretaget i due diligence-vurderingerne, hvorved der foretages en grundigere kontrol, hvis sandsynligheden eller konsekvensen er stor.
Som en forebyggende foranstaltning kan virksomheden tilpasse aktiviteter, f.eks. ved at ændre ingredienser, stoffer eller kemikalier, der kan være skadelige for mennesker eller miljø. Hvis der er risiko for negative konsekvenser, der kan erstattes ved opgradering af anlægget eller indkøb af nye maskiner, er der tale om en forebyggende foranstaltning. Andre effektive tiltag er medarbejderuddannelse, kvalificere leverandører, skabe langsigtede og tætte leverandørrelationer.
Tilskynd til ansvarlige forsyningskæder
Mange virksomheder opererer i komplekse globale forsyningskæder, hvor menneskerettighedskrænkelser kan forekomme på forskellige stadier. Ved at handle mod virksomheder, der krænker menneskerettighederne, kan virksomheder tilskynde til ansvarlig praksis i hele forsyningskæden. Dette omfatter udførelse af due diligence-vurderinger, implementering af robuste overvågningsmekanismer og samarbejde med leverandører for at løse eventuelle brud omgående.
Vi anbefaler at opmuntre ansvarlige forsyningskæder, hvis alvoren eller sandsynligheden for krænkelsen af menneskerettighederne er høj, uanset hvor involveret virksomheden er i skaden.
Restriktive foranstaltninger
Hvis der allerede er sket skade, og negative konsekvenser har ført til skade/krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold, er næste skridt at begrænse skaden.
For at begrænse skader og negative konsekvenser, efter de er opstået, kan forebyggende foranstaltninger anvendes som supplerende foranstaltninger for at sikre, at skaden ikke sker igen i fremtiden. I de fleste tilfælde, tilpasning af aktiviteten, ændring af produktionsprocessen, ingredienser mm. være en meget effektiv begrænsende foranstaltning. I nogle tilfælde vil dette ikke være nok, og andre aktiviteter såsom opgradering af maskiner og faciliteter, skabelse af langsigtede forbindelser og samarbejde på tværs af brancher for at skabe forbedringer hos leverandører. Samarbejde på tværs af brancher og i nogle tilfælde med myndigheder vil lægge pres på leverandøren, så der bliver sat begrænsende tiltag.
Identificere og linke til eksisterende tiltag
I flere brancher er der mange leverandører og udbydere, som tilbyder de samme produkter eller ydelser, et eksempel er byggebranchen, som du kan læse et eksempel på herunder. Forbrugertilsynet har selv støttet ideen om deling og samarbejde på tværs af virksomheder, for at opnå bedre menneskerettigheder og arbejdsforhold hos leverandører. Samarbejde om tiltag og informationsdeling anbefales derfor så vidt muligt.
Eksempel: Den fiktive leverandør Bygg Share AS leverer udstyr til forretninger i hele Norge. Leverandøren har produktion og kontorer i en række lande, herunder Norge og Kina. Som vi kan se i landerisikotabellen, er Kina defineret som et højrisikoland baseret på krænkelser af menneskerettighederne. Butikkerne gennemfører derfor risikoanalyser og due diligence for at kontrollere overtrædelser af menneskerettigheder og arbejdsforhold, men finder ud af, at kvindelige ansatte i Kina ikke får nær så meget i løn som mænd for det arbejde, de udfører. Som FN forklarer, er lige løn for lige arbejde en menneskerettighed, og i dette tilfælde er der tale om en krænkelse af menneskerettighederne. Der skal derfor iværksættes tiltag, men den lille virksomhed, der køber for 50.000 kroner om året, har ringe eller ingen indflydelse. Alle forretninger med Bygg Share AS som leverandør kan derfor gå sammen og få langt større indflydelse.
Læs mere om menneskerettigheder
Stop foranstaltninger
I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at forhindre eller begrænse skader eller risikoen for krænkelser af menneskerettighederne, og i så fald vil kun standsningsforanstaltninger virke effektivt. Eksempler på dette er for små leverandører, som har ringe eller ingen indflydelse på leverandøren. I nogle tilfælde er tværfagligt samarbejde (som vi viste et eksempel ovenfor) muligvis ikke nok til at overtale leverandøren til at ændre sin praksis, i hvilket tilfælde stopforanstaltninger ofte er den eneste udvej.
Eksempler på standsetiltag efter gennemsigtighedsloven er at afslutte samarbejde og/eller kontrakter med leverandører, så virksomheder ikke har tilknytning til menneskerettighedskrænkelserne. Virksomheden bør derfor søge nye leverandører med lignende eller tilsvarende produkter eller tjenester. Der kan også være tilfælde, hvor menneskerettighederne krænkes i en bestemt afdeling eller et bestemt produkt, og visse aktiviteter derfor skæres ned. Alvor, omfang og sandsynlighed for overtrædelse er de vigtigste parametre, som virksomheden bør overveje i sådanne tilfælde.
Inddragelse i krænkelser af menneskerettighederne
Hvor virksomheden i sig selv helt eller delvist medfører en negativ konsekvens for menneskerettigheder eller anstændige arbejdsforhold, skal aktiviteten straks indstilles. Det kan være i tilfælde, hvor der opdages sundhedsskadelige stoffer i produktionen, diskrimination af kvinder eller tortur af minearbejdere.
Det er den øverste ledelses ansvar at stoppe aktiviteter og gennemføre tiltag, der stopper og forebygger negative konsekvenser. Ledelsen er endvidere ansvarlig for eventuel erstatning til de personer, der har lidt under den negative konsekvens, hvis der er direkte eller indirekte involvering i overtrædelsen.
Ansvarlig indkøbspraksis
I mange tilfælde er der ikke defineret en konkret kontrakt eller samarbejde mellem virksomheden og leverandøren, f.eks. ved indkøb af kontorudstyr, telefoner og pc’er. Indflydelse og involvering er derfor svær at definere og ofte umulig for mellemstore virksomheder. Ansvarlig indkøbspraksis kan derfor betragtes som en forebyggende foranstaltning efter gennemsigtighedsloven, idet virksomheden til enhver tid vurderer leverandører og forretninger efter respekt for grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold.
Direktoratet for Administration og Økonomistyring (DFØ) har lavet en oversigt med “Højrisikolisten“, hvor man kan se risikoniveauet for menneskerettighedskrænkelser i forsyningskæden af en række produkter, herunder mobiltelefoner, computere og computerskærme. Vi anbefaler alle vores kunder at bruge dette i evalueringsfasen for at sikre ansvarlig indkøbspraksis.
Hvad er konsekvenserne af overtrædelser eller mangler?
Det er Forbrukertilsynet, der vejleder virksomheder og fører tilsyn med lovgivningens bestemmelser. For at undgå overtrædelser eller mangler efter gennemsigtighedsloven er det vigtigt, at virksomheden overholder fristen for indberetning hvert år den 30. Juni.
Forbrugertilsynet prioriterede vejledning i gennemsigtighedslovens første år. De advarer endvidere om, at de fortsat vil prioritere arbejdet med vejledning, men at de vil starte tjek efter sommeren 2023.
Overtrædelse af gennemsigtighedslovens bestemmelser kan medføre sanktioner.
Selvom det norske forbrugertilsyn hovedsageligt har lagt vægt på vejledning i det første år efter lovens ikrafttræden, er det alligevel vigtigt at understrege, at vi vil slå ned på omfattende og åbenlyse brud på lovens bestemmelser. Virksomheder, der ikke har bevist deres ansvar, og ikke overholder loven, risikerer sanktioner.
– Trond Rønningen, direktør i Forbrukertilsynet
Læs mere om det: Så nemt er det at rapportere om ligestilling.
