Oplysningskrav i gennemsigtighedsloven

Oplysningskrav i gennemsigtighedsloven

Formålet med offentlighedsloven er at give offentligheden adgang til information om, hvordan menneskerettigheder og arbejdsforhold håndteres af norske virksomheder, herunder lovens informationskrav. Loven skal også give virksomhederne bevidsthed om deres indflydelse på negative konsekvenser for leverandører og samarbejdspartnere.

Oplysningskrav i gennemsigtighedsloven

Da gennemsigtighedsloven trådte i kraft den 1. juli 2022, kunne enhver kontakte virksomheder for at kræve oplysninger om, hvordan de håndterede faktiske og potentielle negative konsekvenser. Dette krav kaldes et informationskrav og er defineret i gennemsigtighedslovens § 7.

Vidste du, at udenlandske virksomheder også kan være omfattet af gennemsigtighedsloven? Find ud af mere her.

2 personer snakker

Hvad er informationskravene?

Oplysningskrav er et vigtigt element i gennemsigtighedsloven, da den pålægger virksomheder at svare på forbrugernes spørgsmål om faktiske og potentielle negative konsekvenser for menneskerettighederne hos deres leverandører. Alle, der ønsker oplysninger, kan tage skriftlig kontakt til virksomheder, der er omfattet af loven og bede om oplysninger. Dette kan ske via e-mail, fysisk brev eller gennem formularer, som virksomheden har på sin hjemmeside.

Virksomhederne skal derfor svare skriftligt på oplysningskravet inden for rimelig tid og senest inden for 3 uger. Skulle oplysningskravet være uforståeligt eller urimeligt, kan virksomheder i nogle tilfælde afvise kravet. Hvis det skulle være tilfældet i fremtiden, anbefaler vi at læse Forbrugerstyrelsens sider for seneste nyt om afslag på oplysningskrav.

Minimumskrav i informationskravet

Virksomheder skal overholde flere krav for at opfylde informationskravet, det gælder både generel information og information om menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold knyttet til et produkt eller en ydelse.

Læs mere om grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold her

I første del af oplysningskravet skal virksomheden ligesom i rapporten redegøre for bestyrelsens forankring af ansvar og retningslinjer. Det gælder konkrete tiltag, der iværksættes i tilfælde af faktiske eller potentielle negative konsekvenser for menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold. Det kan også indeholde, hvilke afdelinger der har ansvaret for de forskellige punkter, eller redegøre for hvad bestyrelsens opgaver og ansvar er. Det skal også fremgå, hvordan virksomheden er organiseret og struktureret.

For at kunne reagere på information om menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold knyttet til et specifikt produkt eller en ydelse, skal virksomheden beskrive resultaterne af due diligence-vurderingerne. Detaljer om leverandøren, der kan “afsløre identiteten”, behøver ikke at fremgå, men geografi, branche og eventuelt produkt skal fremgå. Hvis der er få konkrete sager at anmelde, kan virksomheden forklare, hvordan de sikrer gode arbejdsforhold og menneskerettigheder hos deres leverandører.

Det er vigtigt, at virksomheden giver skriftlige, dækkende og forståelige svar på, hvordan de håndterer faktiske og potentielle negative konsekvenser. Det er også vigtigt at medtage tiltag, der er iværksat og eventuelle resultater heraf.

I nogle tilfælde vil det være muligt at henvise til offentligt tilgængelige oplysninger, gerne også din egen udtalelse, hvis dette giver et fyldestgørende svar. Forvent midlertidigt at skulle tilføje flere oplysninger, da informationspligten kræver, at du besvarer de stillede spørgsmål detaljeret og præcist.

Personlige oplysninger og forretningshemmeligheder

Virksomheder nævnt i gennemsigtighedsloven er ikke forpligtet til at videregive personoplysninger eller oplysninger, der kan afsløre leverandørernes identitet. Det gælder også forretningshemmeligheder. Hvis dine leverandører har stor risiko for negative konsekvenser, kan du i mellemtiden være nødt til at oplyse om branche og produktionssted, som kan give forbrugerne et skøn over, hvem leverandøren er. Dette gælder også i den redegørelse, der skal offentliggøres på selskabets hjemmeside senest den 30. juni hvert år.

Forbrukertilsynet foretog i 2023 et tilsyn med Posten, efter at Klassekampen klagede over manglende oplysningskrav. Klassekampen ønskede at få tilsendt en liste over leverandører med navne og organisationsnumre for at kunne verificere Postens oplysninger om, hvordan de følger op på tiltagene. Forbrugertilsynet konkluderede, at virksomheden ikke havde brudt loven, og præciserede, at der generelt ikke var behov for at angive firmanavn og organisationsnummer i oplysningskravet eller erklæringen.

Risikobaseret tilgang og proportionalitetsprincippet

De due diligence-vurderinger, der er foretaget, danner grundlag for, hvad du skal svare på i oplysningskravet. Svaret til virksomheden bør også ses ud fra to principper: en risikobaseret tilgang og proportionalitetsprincippet.

En risikobaseret tilgang betyder, at de foranstaltninger, virksomheden træffer i due diligence-vurderingerne, skal svare til alvor og sandsynlighed. Dette princip siger derfor, at når sandsynligheden for og sværhedsgraden for negative konsekvenser hos leverandøren er høj, vil det kræve mere omfattende due diligence-vurderinger.

Proportionalitetsprincippet betyder derimod, at der foretages due diligence-vurderinger ud fra, hvad der forventes af virksomhedens størrelse, karakter og sammenhæng. Det betyder, at større virksomheder kan blive nødt til at bruge flere ressourcer og tid på at udføre due diligence-vurderinger og reagere på informationskrav.

Samarbejde med andre instanser

Samarbejde med andre relevante instanser kan være afgørende for at styrke gennemsigtighedslovens gennemslagskraft og effektivitet. Dette samarbejde kan omfatte koordinering med tilsynsorganer såsom den norske forbrugertilsyn eller andre offentlige organer med ansvar for overvågning af menneskerettigheder og arbejdsforhold. Ved at dele information og erfaringer med sådanne instanser kan man være med til at styrke tilsynet med virksomhedernes overholdelse af lovgivningen og identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats.

Derudover kan samarbejde med NGO’er, fagforeninger og andre interessegrupper bidrage til at øge bevidstheden om gennemsigtighedsloven og dens formål blandt den bredere offentlighed. Disse organisationer kan spille en vigtig rolle i at informere og vejlede enkeltpersoner og grupper om deres rettigheder i henhold til loven, samt i at overvåge virksomheders overholdelse og rapportere eventuelle brud eller mangler. Gennem et sådant samarbejde kan den kollektive indsats for at fremme åbenhed, ansvarlighed og respekt for menneskerettighederne i erhvervslivet styrkes.

Eksempler på informationskrav

Informationskravene kan variere meget afhængigt af interesseområderne for den person, der anmoder om oplysningerne, og virksomhedens drift. For eksempel kan en forbruger, der køber tøj, være interesseret i at vide, hvilke foranstaltninger en tøjproducent tager for at sikre, at arbejderne på deres fabrikker har ordentlige arbejdsforhold. Derfor kan oplysningskravet omfatte konkrete spørgsmål om løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og eventuelle foranstaltninger til forebyggelse af overtrædelser af arbejdstagerrettigheder. Tilsvarende kan en interesseorganisation, der arbejder for menneskerettigheder, anmode om information om, hvordan en virksomhed håndterer risikoen for at bidrage til menneskerettighedskrænkelser gennem sine forretningsaktiviteter, for eksempel ved at handle med lande, der har dårlige menneskerettighedsrecords.

Afvisning af informationskrav

Når en virksomhed afslår en informationsanmodning, er det vigtigt for den person, der har fremsat anmodningen, at forstå årsagerne bag afslaget, og hvordan man håndterer situationen. Først bør man omhyggeligt gennemgå de grunde, som virksomheden har givet for afslaget. Dette kan hjælpe med at afklare eventuelle misforståelser eller manglende oplysninger, der kan være årsagen til afslaget. Hvis afslaget forekommer urimeligt eller utilstrækkeligt begrundet, kan forbrugeren kontakte Forbrugertilsynet for at få vejledning og eventuel klagebehandling.

Informationskrav for krænkelser af menneskerettigheder

Skulle en virksomhed være opmærksom på faktiske negative konsekvenser for grundlæggende menneskerettigheder hos sine leverandører, skal informationskravet besvares. Reglerne omkring navn, produktionssted og personoplysninger gælder også i dette tilfælde.

Bliver virksomheden gjort opmærksom på forhold i oplysningskravet, som de ikke har afdækket i due diligence-vurderingerne, skal virksomheden foretage nye vurderinger af sine leverandører.

Dette gælder især hvis:

  • Oplysningskravet er tilstrækkeligt specificeret
  • Oplysningskravet gælder konkrete negative konsekvenser
  • Hensynet til verificerbarhed
  • Principperne om proportionalitet og risikobaseret tilgang

Se flere artikler om gennemsigtighedsloven:

About The Author