IFRS 16 blev indført af International Accounting Standards Board (IASB) i 2019. Regnskabsstandarden har medført væsentlige ændringer i måden, virksomhederne skal redegøre for deres lejemål.
Den største ændring er, at de virksomheder, der rapporterer efter IFRS, nu skal balancere de fleste lejemål, hvilket betyder, at der skal tages højde for flere variabler end i IAS 17. I denne artikel ønsker vi at beskrive kompleksiteten af beregninger i henhold til IFRS 16.
Forstå kompleksiteten af beregninger i henhold til IFRS 16
IFRS 16 erstatter den tidligere regnskabsstandard IAS 17. Flere og flere virksomheder fører deres regnskaber efter IFRS-reglerne. Om det er en børsnoteret virksomhed eller en virksomhed, der har finansielle instrumenter, der er forpligtet til at udarbejde et koncernregnskab efter IFRS. Virksomheder kan også være ejet af udenlandske ejere, som kræver og derefter skal indberette leasingaftaler i overensstemmelse med IFRS 16.
Regnskabsstandarden betyder, at virksomheder nu skal balancere de fleste leasingkontrakter som et brugsretsaktiv og leasingforpligtelse. Dette vil sikre, at virksomheder giver en mere præcis præsentation af deres finansielle stilling og sikrer bedre gennemsigtighed over for investorer og andre interessenter.
Implementering af IFRS 16
Implementeringen af IFRS 16 medfører store ændringer i regnskabet. I overensstemmelse med IAS 17 blev operationelle leasingkontrakter ikke indregnet i balancen, og lejeomkostninger blev udgiftsført lineært. I henhold til IFRS 16 er alle leasingkontrakter (så længe de ikke falder under tærsklen for værdi og varighed), herunder operationelle leasingkontrakter, dog opført i balancen. Det betyder, at virksomhedernes balanceværdier stiger for både aktiver og passiver, hvilket kan have væsentlig betydning for deres økonomiske nøgletal og nøgletal.
Beregning efter IFRS 16
Når virksomheder skal balancere deres leasingaftaler efter IFRS 16, skal man se på, om den implicitte rente for at diskontere forpligtelsen kan bestemmes. Det betyder, at virksomheden skal finde nutidsværdien af lejeforpligtelsen. Alternativet til tilbagediskontering af forpligtelsen, hvis den implicitte rente ikke kendes, kunne være at anvende lejers marginale udlånsrente.
Beregningen efter IFRS 16 kan være kompleks og tidskrævende. Dette indebærer at identificere alle leasingkontrakter, fastlægge leasingperioden og beregne nutidsværdien af leasingydelserne. Virksomheder skal også vurdere virkningen af variable lejebetalinger, huslejeincitamenter og lejeændringer. Det unikke ved beregninger efter IFRS 16 er, at du løbende skal revurdere dine lejemål, hvilket kan øge kompleksiteten i beregningen.
Rabat
Et centralt emne i regnskabsføring af leasingkontrakter efter IFRS 16 er diskontering og diskonteringsrenter. Discountering er meget brugt i erhvervs- og samfundsøkonomiske analyser, ofte for at beregne rentabiliteten af et projekt eller en investering i fremtiden. For at beregne dette ser man på flere variable såsom fremtidige indtægter og/eller udgifter og bestemmer derefter diskonteringsrenten.
Ved at estimere, hvor meget virksomheden kommer til at betale i fremtidige lejeomkostninger for en vare eller ydelse, kan du nedskrive udgifterne og få en beregning af varens værdi i dag (nutidsværdi). Ved at estimere, hvor meget virksomheden vil betale i fremtidige lejeomkostninger for en vare eller ydelse, kan du nedskrive udgifterne og få en beregning af varens værdi i dag (nutidsværdi).
Ved at estimere, hvor meget virksomheden vil betale i fremtidige lejeomkostninger for en vare eller ydelse, kan du nedskrive udgifterne og få en beregning af varens værdi i dag (nutidsværdi).
Hvis den implicitte rente ikke kan defineres, kan lejers marginale udlånsrente anvendes i stedet. Lejerens marginale udlånsrente betyder, at man ser på et lignende økonomisk miljø, og hvad man skal betale for at låne over en tilsvarende periode og med tilsvarende sikkerhed for at erhverve et aktiv med samme mængde træ som brugsretsaktivet. Den marginale lånerente kan variere fra lejemål til lejemål, da de har forskellige lejeperioder, forskellige lejede objekter og forskellig geografi.
Indvirkning på finansielle indikatorer
Den øgede balanceføring af leasingkontrakter under IFRS 16 har medført væsentlige ændringer i virksomhedernes regnskabsaflæggelse og nøgletal. Ved at behandle lejeaftaler som brugsretsaktiver og leasingforpligtelser øges virksomhedens samlede aktiver og passiver på balancen. Dette kan have direkte betydning for virksomhedens gældsgrad, som er forholdet mellem gæld og egenkapital. Da lejeforpligtelsen nu vises som gæld, vil gældsgraden kunne stige, hvilket vil kunne give indtryk af øget økonomisk risiko og gearingsgrad for virksomheden.
Samtidig vil den øgede balanceføring af lejeaftaler også påvirke selskabets egenkapital. Da lejeforpligtelsen nu afspejles som gæld, kan dette reducere den relative størrelse af virksomhedens egenkapital i forhold til de samlede aktiver. Dette kan igen påvirke soliditeten, som er forholdet mellem egenkapital og samlede aktiver, og dermed påvirke virksomhedens økonomiske robusthed og evne til at modstå tab eller uventede hændelser.
Endvidere kan den øgede balanceføring af leasingaftaler påvirke andre vigtige finansielle indikatorer, for eksempel rentebyrde og investeringsafkast. Et højere gældsniveau på balancen kan medføre øgede renteomkostninger, som kan påvirke virksomhedens rentabilitet og rentabilitet. På den anden side kan en mere præcis præsentation af virksomhedens økonomiske stilling bidrage til øget tillid fra investorer og kreditorer og dermed potentielt påvirke virksomhedens kreditvurdering og adgang til kapital.
Sammenfattende kan den øgede regnskabsføring af leasingaftaler efter IFRS 16 have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan forretningen vurderes af interessenter, herunder investorer, kreditorer og analytikere. Det er derfor vigtigt for virksomheder at forstå disse ændringer og kommunikere dem klart i deres regnskabsaflæggelse for at sikre den korrekte fortolkning af deres økonomiske situation og resultater.
Indvirkning på investorer, kreditorer og andre interessenter
De ændringer, der følger med implementeringen af IFRS 16, kan have væsentlige konsekvenser for, hvordan investorer, kreditorer og andre interessenter vurderer virksomheden i beslutningsprocesser og risikovurderinger. Nogle eksempler er:
- Investorerne vil nu få et mere dækkende billede af virksomhedens økonomiske stilling og resultater, idet leasingforpligtelserne optages i balancen og vises som passiver. Dette kan være med til at øge gennemsigtigheden og tilliden til virksomhedens rapportering.
- Kreditorer, såsom långivere og obligationsejere, vil være bekymrede over, hvordan den øgede gældskvote påvirker virksomhedens evne til at servicere og tilbagebetale sine gældsforpligtelser.
- Ændringerne i rapporteringspraksis efter IFRS 16 kan også påvirke kreditorernes vurdering af virksomhedens kreditværdighed og lånevilkår.
Software til håndtering af beregninger i henhold til IFRS 16
En dedikeret software til håndtering af regnskabet efter IFRS 16, såsom ShareControl IFRS 16, bringer en række væsentlige fordele med sig. Softwaren muliggør automatisering af en lang række manuelle processer relateret til identifikation og klassificering af lejemål.
Automatiser beregninger af nutidsværdi og leasingydelser, hvilket ikke kun sparer værdifuld tid og ressourcer, men også reducerer risikoen for regnskabsfejl. Ved at bruge en IFRS 16-kompatibel software opnår organisationer øget nøjagtighed og pålidelighed i deres beregninger. Dette er særligt vigtigt, når man håndterer komplekse økonomiske aspekter af leasingforpligtelser, da softwaren sikrer, at alle relevante faktorer er korrekt overvejet og beregnet.
Samlet set giver en software til håndtering af leasingkontiene efter IFRS 16, såsom ShareControl IFRS 16, en helhedsorienteret og effektiv løsning, der styrker organisationens evne til at møde komplekse regnskabsmæssige udfordringer. Denne tilgang lægger grundlaget for omhyggelige og gennemtænkte beslutninger, optimal udnyttelse af ressourcerne og solid overholdelse af regnskabsstandarden.
