IFRS 16 leasing

Home » IFRS 16 » IFRS 16 leasing

IFRS 16 leasing

Artikel af Terje Glesaaen

IFRS 16 leasing – Share Control kan regnskab og revision. ShareControl IFRS 16-systemet opfylder alle krav i henhold til IFRS 16.

  • Nem at administrere indeksjusteringer
  • Sporbarhed
  • Udfyldte noter til årsrapporten
  • Broen til tidligere regnskabsanbefaling IAS 17

Share Control kan levere et guidet system, der kan levere optimale løsninger til din styring og beregning af IFRS 16 leasing.

For virksomheder, der anvender IFRS 16, er 2019 det første regnskabsår, hvor den nye standard IFRS 16 Leasing og aftalerne skal opgøres og indberettes. Implementering af IFRS 16 kan påvirke virksomhedens syn på investeringer og finansiering.

En standard, der har givet en del arbejde i langt de fleste virksomheder, og som har haft betydning for resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og i mange tilfælde også nøgletal, selvom vi bemærker, at nogle virksomheder vælger også at indberette visse nøgletal eksklusive effekten af ​​IFRS 16. Det absolutte flertal af virksomheder har valgt at anvende den modificerede retrospektive metode, hvilket betyder, at sammenligningsåret 2018 ikke er genberegnet.

IFRS 16 Leasing har erstattet IAS 17 Leasing, IFRIC 4 Fastlæggelse af, om en leasingkontrakt indeholder en leasing, SIC 15 Fordele i forbindelse med indgåelse af operationelle leasingkontrakter og SIC 27 Vurdering af den økonomiske betydning af transaktioner, der involverer en leasing.

Den største forskel mellem IAS 17 og IFRS 16 vedrører regnskabsføring af leasingtagere, hvor alle leasingkontrakter kommer “på balancen” (med visse undtagelser) og begreberne finansiel og operationel leasing fjernes. For leasinggivere opretholdes operationel og finansiel leasing på samme måde som hidtil.

I overensstemmelse med IFRS 16 optages alle aftaler, der opfylder definitionen af ​​en leasingkontrakt, i balancen som brugsret og leasingforpligtelse. I resultatopgørelsen indberettes amortisering af brugsretten til aktivet og renteudgifterne vedrørende den økonomiske forpligtelse. Dette resulterer i både forbedret EBTDA-indtjening og lidt forbedret driftsindtjening. Resultat før skat vil ikke blive påvirket over tid, men vil blive påvirket for de enkelte år i takt med, at rentefordeling og gældsafskrivning ændres over aftaleperioden.

Fordelen ved ShareControl IFRS 16 leasing er, at du får

  • Til at begynde med, effektiv kontraktstyring
  • Så får du kontrol
  • Derfor bedre opfølgning
  • I sidste ende giver det forbedrede resultater

Billeasing

Vores billeasingløsning forenkler håndteringen af ​​underliggende aktiver og deres opsigelse. Dette er velegnet til kunder med mange kontrakter fra leasingselskaber som f.eks. Autolease, LeasePlan, SB1 Finance, mv.

Læs mere og arrangere en demo, ShareControl IFRS 16 >>

Hvad er definitionen af ​​en aftale, der skal behandles som IFRS 16 Leasing?

I henhold til standarden er definitionen “En aftale, eller en del af en aftale, der overdrager retten til at bruge et aktiv (det underliggende aktiv) i en bestemt periode til gengæld for kompensation.” Nogle spørgsmål er afgørende for at svare på, om et aktiv udgør et lejemål eller ej. Alle spørgsmål skal være opfyldt, for at aftalen kan betragtes som en leasingaftale.

Tre centrale spørgsmål

Det første spørgsmål vedrører, om aftalen vedrører et identificeret aktiv eller ej. Aktivet kan fx være eksplicit angivet i aftalen. Ved at henvise til et bestemt lokale, en bil med et registreringsnummer eller en computer med et identifikationsnummer. Men aktivet kan også implicit komme til udtryk i, at leverandøren ikke har praktisk mulighed for at udskifte aktivet under lejemålet. Det sidste gælder f.eks. normalt kopimaskiner. Selvom leverandøren har ret til at ombytte én kopimaskine hos kunden til en anden, vil det formentlig koste leverandøren mere at gennemføre ombytningen, end der kunne opnås ved ombytningen. I så fald er kopimaskinen et identificeret aktiv.

Det andet spørgsmål vedrører, om leasingtager i det væsentlige modtager alle økonomiske fordele fra aktivet. En lejer, der har en aftale om et aktiv, der anvendes af flere parter, kan sjældent anses for at modtage i det væsentlige alle økonomiske fordele, medmindre aftalen vedrører fysisk udskillelige dele af et større aktiv. Det kan for eksempel referere til et fiberkabel, som bruges til at overføre data. Hvis kun én part har brugsret til fiberkablet, kan det føre til, at aftalen udgør et lejemål, men såfremt lejeren ikke er berettiget til i det væsentlige alle økonomiske fordele, udgør aftalen ikke et lejemål.

Det tredje spørgsmål vedrører, om leasingtager bestemmer brugen af ​​aktivet. Det afgørende er, hvem der kontrollerer, hvordan og til hvilket formål aktivet anvendes. Det gælder f.eks normalt ikke hvem der praktisk talt administrerer et aktiv. En maskine, der kræver et særligt kørekort for at kunne betjenes, behøver ikke nødvendigvis at være udelukket fra at være en lejekontrakt, selvom leverandøren giver kunden en sådan chauffør. Det afgørende er, hvem der bestemmer, hvad der skal gøres med maskinen og hvornår – dvs. som styrer hvordan og til hvilket formål maskinen bruges.

Skal alle lejemål, der opfylder definitionen, indgå i lejeberegningen?

Der er to muligheder for en lejer for at udelukke aftaler. Den første mulighed for at udelukke gælder for aftaler, der har en lejeperiode på mindre end 12 måneder. Forudsat at der ikke er mulighed for at købe aktivet. Hvordan leasingperioden fastlægges er beskrevet nedenfor. Valget om at udelukke “korttidslejekontrakter” anvendes konsekvent pr. aktivklasse.

Den anden mulighed for fritagelse vedrører aktiver af lav værdi. Grundlaget for konklusionerne om standarden nævner, at en lav værdi anses for et aktiv, hvis værdi i ny stand ikke overstiger USD 5.000. Værdien gælder pr. aktiv. Så selvom et køb er foretaget af 10 pc’er, og deres samlede værdi overstiger 5.000 USD, kan de fritages. Valget om at udelukke “lejemål med lav værdi” træffes for hver enkelt kontrakt. Det skal bemærkes, at der i årsrapporten skal oplyses om de årlige omkostninger ved hver anvendte dispensationstype. Bortset fra lejekontrakter, der dækker en periode på en måned eller derunder.

Hvordan skal brugsretten og leasinggælden værdiansættes?

Først værdiansættes forpligtelsen, hvilket sker til nutidsværdien af ​​fremtidige lejeafgifter under lejemålet. Leasingperioden er den periode, hvor det anses for rimeligt sikkert, at aktivet vil blive brugt. Vi forudsætter, at lejer har en lejekontrakt med en uopsigelig periode på 3 år. Og mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. Hvis lejer på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt er rimelig sikker på, at forlængelsesmuligheden vil blive udnyttet, skal dette indgå i lejekontrakten. I vores eksempel betyder det, at lejeperioden er 5 år. Diskonteringssatsen, der anvendes i nutidsværdiberegningen, er baseret på udlejers implicitte interesse i kontrakten, hvis denne er kendt.

Hvis ikke, er rabatten baseret på leasingtagers marginale udlånsrente for aktivet. Den marginale udlånsrente er defineret i standarden og inkluderer aspekter såsom renten på lån baseret på virksomhedens kreditrisiko, på virkningerne af hypotetisk at have det underliggende aktiv som sikkerhed, at tage et amortiserende lån over lejekontrakten (medmindre betalingen profilen for leasingkontrakten er forward eller reverse) og i den valuta, som leasingbetalingerne foretages i. De fremtidige tilbagediskonterede leasinggebyrer omfatter faste gebyrer, variable gebyrer baseret på et indeks eller pris (indeks eller pris), købsoption, der anses for rimeligt sikkert at udnytte, og eventuel restværdi, der forventes betalt (hvis nogen).

Andre variable gebyrer

Andre variable gebyrer, såsom dem, der er baseret på salg eller brug, er ikke inkluderet i gælden. I stedet oplyses om sådanne gebyrer, bl.a. årets omkostninger. Værdien af ​​brugsrettighederne er lig med lejemålet, plus initiale direkte omkostninger ved at opnå kontrakten, forudbetalte lejeafgifter, omkostninger til nedtagning eller restaurering samt fradrag for ydelser i forbindelse med det nye lejemål. Værdien af ​​brugsrettighederne er lig med lejemålet, plus initiale direkte omkostninger ved at opnå kontrakten, forudbetalte lejeafgifter, omkostninger til fjernelse eller istandsættelse samt fradrag for ydelser i forbindelse med det nye lejemål. Hvordan indregnes brugsrettigheder og leasinggæld i fremtidige perioder? Leasinggælden indregnes efter den interne rentemetode. Renteudgiften udgør leasingforpligtelsen i begyndelsen af ​​perioden, nogle gange diskonteringsrenten, mens amortiseringen af ​​gælden udgør resten af ​​leasingydelsen for perioden, med den virkning at rentebetalingerne udgør en større del af betalingen og til sidst, når gælden er mindre end renterne. andel og amortisering af gælden en større andel.

Retten til at bruge aktivet indberettes i overensstemmelse med den standard, aktivet vedrører. Hvis aktivet vedrører en brugsret til en lokal, foretages regnskab i overensstemmelse med IAS 16, dvs. med en lineær afskrivning. Afskrivningsperioden er den korteste af lejeperioden og levetiden, medmindre det er rimeligt sikkert, at en købsoption vil blive udnyttet, i hvilket tilfælde afskrivningen sker over levetiden. Aktivet nedskrives i overensstemmelse med IAS 36 Værdiforringelse. Brugsrettighederne og forpligtelserne kan også ændre sig, hvis der sker en ændring i indeks eller pris, forventet restværdibetaling, leasingperioden, vurdering af en option på erhvervelse af aktivet eller ændring i lejekontraktens omfang. Eksempelvis vil beregninger for lejede lokaler i de fleste tilfælde skulle ajourføres årligt, når nye indeksberegnede huslejer træder i kraft, og lejeperioder skal forlænges, når opsigelsesperioden udløber, medmindre næste periode oprindeligt indgår i lejekontrakten. .

Overgang til IFRS 16

Ved overgang til IFRS 16 vælges en af ​​to primære overgangsmetoder for alle leasingaftaler. De to er “fuld retrospektiv metode” og “modificeret retrospektiv metode”.

Fuld retrospektiv metode

Anvendes førstnævnte metode, indregnes alle leasingaftaler, som om IFRS 16 havde været anvendt siden begyndelsen af ​​perioden (med nogle undtagelser for leaseback-salg), med effekten bogført i åbningsbalancen for sammenligningsåret.

Ændret retrospektiv metode

Dog vælger det absolutte flertal af virksomheder den anden metode – den “modificerede retrospektive metode”. Denne metode justerer ikke beløbene for sammenligningsåret. Uden konvertering, fra begyndelsen af ​​indeværende år, for eksisterende leasingkontrakter. Leasingælden tilbagediskonteres herefter med den marginale lånerente på overtagelsesdagen. Der vælges pr aktiv værdi samme beløb som lejemålet, reguleret med forskud/forudbetalinger indberettet ved udgangen af ​​sammenligningsperioden, til det beløb aktivet ville have haft, hvis det var blevet afskrevet lineært siden åbningsdatoen for kontrakten. Det amortiserede aktiv i sidstnævnte option har en lavere værdi end forpligtelsen, som indregnes på egenkapitalen som en regulering af åbningsbalancen for indeværende år.

Værdiforringelsestest

Til sidst vil vi gerne minde om, at når du nedskriver enheder eller grupper af enheder. For eksempel. i den årlige test for goodwill skal man tage højde for, at der kan være opstået brugsrettigheder i andele. Praksis for hvordan dette skal håndteres er under udvikling. Det ser ud til, at i det mindste nogle parter mener, at det i det mindste i løbet af det første år af IFRS 16 kan være muligt at vælge mellem en metode svarende til den tidligere anvendte og en baseret på logikken i IFRS 16. ESMA anmoder om offentliggørelse af, hvordan forsøg er organiseret.

Vi er her for at hjælpe dig! Kontakt os allerede i dag >>

About The Author